Kæmpefesten Raw strækker sig nu over hele weekenden
To dage, 18 scener og mere end 150 dj’s og kunstnere på plakaten. Klub-eventen Raw har fået vokseværk og breder nu sit elektroniske tæppe over en hel weekend med 40 timers non stop clubbing i Copenhagen Skatepark, der både lægger hus til kæmpe raves, chill-sessions og morgenfester.
Programmet byder selvsagt på lidt af hvert, men værd at fremhæve er blandt andet et dj-set fra supertrioen AV AV AV, Emil Lange, Fyraftensboogie, Snavs og live-optrædener fra Chinah og Hess Is More.
Raw
Fredag og lørdag den 28.-29. august
Copenhagen Skatepark
Læs mere om festen på Facebook
Alternativt overflødighedshorn
Den københavnske musikscene er for tiden leveringdygtig i en lang række unge bands, der måske sniger sig under radaren i den brede offentlighed, men som lever og har det godt i miljøer omkring Mayhem, Ungdomshuset og Bolsjefabrikken.
Vil man have syn for sagen, kan det anbefales at tage til Knife Fest, arrangeret af undergrundsmagasinet Knife Magazine. Her kan man i løbet af to dage gå på eventyr i alt fra Communions 80’er-forelskede indierock og First Hates deadpan-synthpop til Lowers balstyriske punkrock og Puce Marys kompromisløse støjeksperimenter.
Knife Fest
28.-30. august
Bolsjefabrikken
Læs mere om arrangementet på Facebook
Beat-tung fødselsdagsfest
I seks år har man kunnet slå sig løs til kombinationen af sjusser og sprøde vinyler hos Mesteren & Lærlingen i Kødbyen. Det skæve jubilæum bliver fejret med en fødselsdagsfest fredag, hvor der er fyraftensøl fra kl. 16 og venner af huset som Tue Track, Cohnny Jazz og Stefan Storm leverer beats, du kan danse til.
Mesteren & Lærlingens seks års fødselsdag
Fredag den 28. august
Mesteren & Lærlingen
Læs mere om festen på Facebook
Spanier og svensker danner fælles festfront
Et af weekendens bedste elektroniske festtilbud finder man som sædvanligt på Culture Box, hvor aftenens Talaboman står øverst på plakaten. Bag navnet gemmer sig nemlig John Talabot – en af Spaniens aktuelt bedste house-producere – der danner fælles front med sin svenske partner in crime, Axel Boman.
Culture Box Presents: Talaboman
Fredag den 28. august
Culture Box
Læs mere om festen på Facebook
Lukkefest på BlueVelvet
Efter kun et år har folkene bag BlueVelvet fået et godt tilbud og overlader derfor kælderlokalet i Studiestræde til nye festentreprenører. Til den uigenkaldeligt sidste nat med kliken diskes der op med et varieret udbud af Københavns pladevendere – fra bundrutinerede Steen Kong til navne som Daniel Savi og Louis Petri.
BlueVelvet Closing Party
Fredag den 28. august
BlueVelvet
Læs mere om festen på Facebook
Pladenørder på slap line
Musikjournalist Ralf Christensen og forfatter/musiker Kristian Leth har fået meget ros for deres musiknørdede radioprogram ’Album’, og fredag de underholder med anekdoter om David Bowie-albummet ’Heroes’ i et udsolgt Bremen Teater. Bagefter indtager de dj-pulten til Natbar, hvor de uden tvivl vil demonstrere deres glimrende og varierede musiksmag.
Natbar: Ralph & Leth + DJ T.O.M.
Fredag den 28. august
Natbar
Læs mere om festen på Facebook
Fest på Knippelsbro
Online-magasinet Papercut Issues er klar med deres andet tema ’Midt imellem’, hvis udgivelse bliver fejret fredag midt på Knippelsbro. Her vil være udstilling i tårnet på broen, mens Julius Sylvest og Caius står for musikken på kajen nedenunder.
Lancering: Papercut Issues Vol. 2
Fredag den 28. august
Kulturtårnet
Læs mere om arrangementet på Facebook
Allez med Kenton Slash Demon
Café Paradis i Aarhus lægger på lørdag hus til Allez for fjerde gang, der denne gang fungerer som efterfest for When Saints Go Machine-koncerten på Voxhall. Det betyder selvfølgelig, at halvdelen af medlemmerne vender plader som Kenton Slash Demon, mens også She og Blaa Roeg er på plakaten som dj’s.
Allez #4
Lørdag den 29. august
Café Paradis
Læs mere om festen på Facebook
Læs også: Her er 20 koncerter du skal opleve i september