Kendrick Lamar laver telefonfis: Hør ham tage fusen på Jay Rock

Kendrick Lamar laver telefonfis: Hør ham tage fusen på Jay Rock

Er man bekendt med Kendrick Lamars vokal, vil man måske nok have lagt mærke til, at han formår at spænde over mere end én oktav. Et spænd, der som regel males med alverdens nuancer fra hans følelsesregister. At han således formår at lyde som en frisky fangirl, undrer os egentlig ikke synderligt.

Da Kendricks Black Hippy-hjemmedreng og label-mate Jay Rock besøgte radiostationen Power 160 i går, modtog han et lytteropkald fra en dedikeret kvindelig fan. Hun prøvede ihærdigt at smigre den albumaktuelle (og desuden »tall, dark and handsome«) rapper og lokke et telefonnummer ud af ham. Den lille flirt gik dog hurtigt over i latterbrøl, idet det afsløredes, at det var Kendrick Lamar, der med sin mest overbevisende (og lidt ‘Bitch, Don’t Kill My Vibe’-nasale) kvindestemme tog sin homie ved næsen.

Hør telefonfis-klippet herunder.

Læs også: Hele Black Hippy-slænget er samlet i Jay Rocks stripperfyldte ‘Vice City’-video

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af