Mød Kacy Hill: American Apparel-modellen, der er blevet Kanye Wests nye stjerneskud

Mød Kacy Hill: American Apparel-modellen, der er blevet Kanye Wests nye stjerneskud

Vejen til det gode selskab kan nogle gange være uransagelig, og for amerikanske Kacy Hill startede eventyret med en tjans som backup-danser på Kanye Wests ‘Yeezus’-turné. Kort efter blev den tidligere American Apparel-model signet til Kanyes G.O.O.D. Music-pladeselskab, og man kan mærke, at den rødhårede sangerindes mørk-melankolske electropop nu for alvor er ved at blive rullet ud.

Et par måneder før december-indlemmelsen i G.O.O.D. havde Hill dog udgivet sin debutsingle ‘Experience’: En forførende, sart fremført r’n’b-ballade med ekstra fokus på de elektroniske elementer. Lidt som en mindre konfronterende FKA Twigs. Rygter går dog på, at singlen blev udgivet allerede i december 2013, men som det er i popindustrien lever mange kunstnere og sange under radaren, indtil de bliver opdaget af nogen, der kan give skubbet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hill er selv musiker og spiller flere instrumenter, og ‘Experience’ blev til i samarbejde med vennen og produceren Jaylien Wesley, som dog siden er blevet skiftet ud med lidt mere prominente medspillere. På Instagram hænger hun ud bag dj-pulten med Benny Blanco og Cashmere Cat, mens det virker som om, at hun er hårdt i studiet med svenske Oskar Sikow, der udover at producere popsingler for andre kunstnere også udgør en fjerdedel af Kate Boy, hvis dystre synthlyd umiddelbart lægger fint i forlængelse af det univers, der indtil nu omringer Kacy Hill.  

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et billede slået op af Kacy Hill (@thekacy) den


Her i studiet med Oskar Sikow.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et billede slået op af Kacy Hill (@thekacy) den

 

Spol tiden frem til denne weekend og der sker for alvor ting og sager i Kacy Hill-land. Hun er krediteret som sangskriver på ‘90210’ fra Travi$ Scotts nye ‘Rodeo’-album (Scott er også tilknyttet G.O.O.D. Music) og udgav i forlængelse sin anden single ‘Foreign Fields’, der er produceret af britiske Jack Garratt, som blandt andet var forbi NorthSide i sommers.

Garratt var i forvejen kendt for sin James Blake-klingende, soulindsvøbte og pianofyldte synthpop, og det er samme væg-til-væg-tæppe af bas, håndklap og drømmende synths, som ligger under Hills ret så fine vokal, der (igen) som FKA Twigs bevæger sig i et bølget landskab, der veksler mellem stilhed og mere intense passager.

Der er i øjeblikket ingen info om et debutalbum eller mere fra Hill, men hun er uden tvivl et interessant kort i Kanyes G.O.O.D. Music-slæng, der indtil hendes ankomst i 2014 hovedsageligt bestod af rappere og mere klassiske soul- og r’n’b-artister.

Og så er Kanye altså konstant ude med talentriven: Siden Hill er Chicago-sangeren Holt også kommet indenfor i folden og startede samarbejdet med et cover af Kavinskys ‘Drive’-hit ‘Nightcall’. Men han er en helt anden historie…

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af