Her er ugens 11 fedeste fester

Med Coma Club, Polka, Nørrebukki og Kalaha.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Nysgerrig waliser indtager Rust
Doc Daneeka er godt i gang med at etablere sig på den internationale elektroniske scene, blandt andet via Red Bull Music Academy-deltagelse og udgivelser på Modeselektors label 50Weapons. Musikalsk er waliseren nysgerrig, så forvent både basbomber, house og techno. Før og efter hans show underholder Tim Driver, J.J. Wild og Anders Tresselt.

Red Bull Music Academy & Rust: Doc Daneeka
Fredag den 30. oktober
Rust
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Eklektisk englænder
Der er fint besøg på Culture Box, når Joy Orbison lægger vejen på fredag aften. Med sit eklektiske miks af alt fra dubstep og UK Garage til house og jungle står han som en af Englands fremmeste nye elektroniske musikere, siden han for lidt over en håndfuld år brød igennem med ‘Hyph Mngo’. Ved sin side i Black Box har han tyske Barnt, der har spillet på alt fra Berghain til Burning Man.

Culture Box Presents: Joy Orbison
Fredag den 30. oktober
Culture Box
Læs mere om festen på Facebook

11144435_1076823372347480_1348517206818080825_n
Polka fødselsdag

Polka-festerne fylder hele ti år, og den storladne fødselsdagsfest kommer til at gå ned på Sigurdsgade 39, hvor Tue Track (fra Malk de Koijn og Xtra Naan) og Solsystemet blandt andet spiller op til endnu et årti.

Polka 10 års fødselsdag
Fredag den 30. oktober
Sigurdsgade 39
Læs mere om festen på Facebook

VICTORJONES5538
Alternativ fredagsbar

Karrysild, popcorn, kalaha, dartturnering og brown ale. Det er ingredienserne til et noget alternativt bud på en fredagsbar, når ’Kalaha & Karrysild’ rykker ind på værtshuset Søhesten, hvor stamklientellet af bar-rotter og FCK-fans for en stund bliver udskiftet med unge festaber. Musik skal der også til, og den tager Lou Van, Hjort og venner sig af.

Kalaha & Karrysild
Fredag den 30. oktober
Søhesten
Læs mere om arrangementet på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Techno på Godsbanen
Regelbau løber af stablen for niende gang, og denne gang får Double Rainbow på Godsbanen fint besøg af tyske Hunee, et vaskeægte talent på den internationale house- og techno-scene. Han kan desuden opleves i København dagen efter på Jolene.

Regelbau #9
Fredag den 30. oktober
Double Rainbow
Læs mere om festen på Facebook

12020053_10153303471489164_5975340643961087006_n80’er-synth på Bakken
The Blitz Club er tilbage på Bakken, denne gang i en fødselsdagsudgave, da arrangørerne Leslie Ming og Rebecca Molina fylder år. Der er således både koncerter og dj-sets på programmet, når stemningen sættes med alt det bedste fra de mørkromantiske, britiske 80’ere.

The Blitz Club – Birthday Edition
Fredag den 30. oktober
Bakken
Læs mere om festen på Facebook

VICTORJONES5552
Natbar med gamle kendinge
Det største problem med Natbar er efterhånden, at køen er så satans lang. For der er noget at komme efter med den privatfest-agtige stemning og de solide og gulv-pleasende dj’s, der fylder luftrummet med musik. Denne fredag drejer det sig om hiphop-glade Dixen og disco-kongen Christian d’Or.

Natbar
Fredag den 30. oktober 
Bremen Teater
Læs mere om festen på Facebook

VICTORJONES5606
Ny klubaften på Jolene

Har du brug for et friskt indspark til din bytur, kan du slå et smut forbi Jolene fredag aften, hvor klubaftenen Lash Out har premiere. Bag arrangementet står Beastie Respond, G Master og Code Walk, der er gået sammen om en fælles kærlighed til footwork og juke, der stammer Chicagos elektroniske undergrund.

Lash Out Opening Party
Fredag den 30. oktober
Jolene
Læs mere om festen på Facebook 

1653777_10153345401349601_1861218890440573348_n
BamBam møder Tennisklubben
Lokalerne i Knabrostræde 3 har efterhånden huset lidt af hvert indenfor nattelivet: Fra Pan til K3 og senest reggae/dancehall-klubben Donkey Club, der lukkede ned i august. Nu har cocktail-baren/natklubben BamBam taget over (de startede i september) med nye dj’s hver uge – denne fredag Tennisklubben aka Tigeren og Serberen.

Tennisklubben x BamBam
Fredag den 30. oktober
BamBam
Læs mere om arrangementet på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Coma Club fester på hemmelig location
Hvis der er noget klubkoncept, der har fortjent betegnelsen legendarisk, er det Coma Club, der siden 1988 har leveret nogen af Københavns mest outrerede og hedonistiske fester, som man kun slipper indtil, hvis man har klædt sig tilpas kreativt ud. På lørdag går det løs igen, og som sædvanligt bliver location først afsløret på selve dagen. Kenneth Bager har sammensat aftenens musikalske menu, der blandt andet byder på tyske Jan Schulte aka. Wolf Müller aka. Bufiman, amerikanske Justin Strauss, italienske Leo Mass og danske navne som Courtesy, Marc & Mikkel og Cockwhore & Macho.

Coma Club
Lørdag den 31. oktober
Ukendt location
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ryst lemmerne til Nørrebukki
Holdet bag Nørrebrew fejrer to års fødselsdag med en ny omgang Nørrebukki, hvor festlokalerne på Sigurdsgade 39 lægger brædder til dansegulv, visuals, stort lydsystem og et tætpakket program af dj’s og live-optrædende. Dancehall-duoen Mala & Chancho spiller live, mens pladespillerne blandt andet besættes af allestedsnærværende Anders Dixen (også kendt som Unkwon og en tredjedel af AV AV AV), dameduoen DJ Sød Type og Hasse & Serbern aka Boogie Night Crew. Hiphop, pop, techno, funk og gårdfest hele natten lang.

Nørrebukki
Lørdag den 31. oktober
Sigurdsgade 39
Læs mere om festen på Facebook 

Læs også: 20 koncerter du skal opleve i november – med Rae Sremmurd, Liss, Cat Power og Mew

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af