Hun skabte ‘Bitch Better Have My Money’: Hør Bibi Bourellys debutsingle

Nej, det var ikke Rihanna, der gik ind i studiet og skrev linjerne »Bitch better have my money!«

Det har hun sangskrivere til, og det var  Bibi Bourelly, der stod bag de nu klasssiske RiRi-linjer. 21-årige Bourelly er født i Berlin, men flyttede tidligt til USA for at forfølge en karriere i musik. Lang historie kort kom hun indenfor i varmen hos Kanye West (se billeder), og det var efterfølgende en session med Roc Nation-produceren Deputy, der resulterede i ‘Bitch Better Have My Money’, som altså endte hos Rihanna.

Efter at have skrevet sange i et par år er Bourelly nu klar til at lancere sin solokarriere, og førstesinglen er landet i form af ‘Ego’, hvis indledende »ey yo« rimelig klart indikerer hendes rolle i undfangelsen af ‘Bitch Better Have My Money’.

‘Ego’ er dog mere blues end r’n’b, og den guitardrevne slow-burner er mest til for at fremvise Bourellys imponernede vokal, der rigtigt skinner, når den skriger af nødvendighed.

Hør singlen her sammen med et lille forord af Bibi nederst.

Læs også: Makabert mysterium løst: Se hvad Rihanna gjorde med Mads Mikkelsen i ‘Bitch Better Have My Money’-videoen

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af