Missy Elliott har ligeså stille gjort klar til comeback: Hun optrådte med Katy Perry til Super Bowls halvlegsshow i februar, så remixede hun et Jack Ü-nummer, og senest var hun med som gæst på Janet Jacksons ‘BURNITUP!’.
Nu har vi så fået det første solonummer fra Missy i mange år med den nye ‘WTF (Where They From)’, der også ledsages af en musikvideo, der holder rapperens høje standard i hævn. Videoen er instrueret af Missy selv og Dave Meyers, og her er masser af spacy settings, vilde kostumer og seje dansere på segboards. Nummeret gæstes af Pharrell, der i videoen dog kun optræder som en marionetdukke.
Og mon ikke dette leder frem mod et kommende album? Der i givet fald ville være Missys første siden ‘The Cookbook’ fra 2005.
Læs også: Vores ønskeliste til Roskilde Festivals Orange Scene (inkl. Missy)