Rygter: Rihannas nye album ‘Anti’ lander på fredag

Rygter: Rihannas nye album ‘Anti’ lander på fredag

Spekulationerne har floreret længe: Hvornår udkommer Rihannas ottende album, som i starten af oktober blev annonceret med både cover og titlen ‘Anti’?

Ifølge branchemagasinet Hits Daily Double skal man ikke vente længe, da de ifølge kilder mener at vide, at albummet udkommer på fredag den 27. november. Ifølge websitet bliver ‘Anti’ dog sluppet løs på Tidal den første uge, hvorefter den officielle udgivelse følger ugen efter den 4. december.

Intet er endnu bekræftet fra Rihanna og hendes lejr, men weekendens nye virtual reality-app ‘ANTIdiary’ tyder på, at ventetiden kan være forbi lige om lidt.

Læs også: Poppens ubestridte bad gal: Fem sider af Rihannas musik-persona gennem tiden

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af