For ti år siden landede debutalbummet med den uskyldige titel ‘Music of the Sun’. Debutanten, Robyn Rihanna Fenty, var blot 17 år gammel, fuld af caribiske rytmer og solidt poppotentiale. Syv originale album, hundredevis af millioner og en håndfuld skandaler senere er den indtagende popdiva blevet voksen.
Hun har været grueligt meget igennem, og hun har overrasket, imponeret og forarget os gang på gang. Mens vi spændt venter på hendes ottende langspiller, har vi fået tre meget forskelligartede skud at varme os på: McCartney- og Kanye-hittet ‘FourFiveSeconds’, den stærke ‘American Oxygen’ samt den hårdkogte trap-banger ‘Bitch Better Have My Money’.
Rihanna er en popkamæleon uden sidestykke. Her dykker vi ned i fem sider af hendes musikalske persona gennem tiden: Fra naboens friske teenagepige med de solskinskyssede reggae-rødder til den fierce femme fatale og ubestridte, ukontrollerbare bad gal.
1. Teenage-popidol
Rihanna var blot 15 år, da hendes talent tog hende fra hjemøen Barbados til musikmetropolen New York. Et par demoer senere endte det unge talent til audition hos Jay Z, der straks signede hende til sit selskab, Def Jam Recordings. Knapt var hun fyldt 17, førend hun indtog mangt et teenage-pophjerte iført baggy jeans og bart maveskind på ørehængeren ‘Pon de Replay’, hvorefter debutalbummet, ‘Music of the Sun’, landede – og splittede vandene, men solgte solidt.
Med catchy, caribiske dancehall-rytmer og r’n’b-influeret dancepop leverede den unge sangerinde i sandhed music of the sun. Den charmerende, eksotiske såkaldte ‘girl next door’ sang sig succesfuldt direkte i Billboards top 10 med sine to første album.
Med lyrik, der kredser om ung kærlighed og fester til den lyse morgen, skulle man ikke umiddelbart tro, at den friske teenagepige, som snart prydede adskillige idolplakater på børneværelser verden over, kom fra ubarmhjertigt benhårde kår. Hendes far var afhængig af alkohol og crack, og han slog hendes mor. Forældrene blev skilt, da Rihanna var 14 år gammel, hvorefter hun måtte agere mor og tage sig af sin forsømte lillebror. Rihanna blev om nogen hurtigt voksen og om noget klædt på til hvad end, berømmelsen måtte bringe.
2. Reggae-diva
Du kan tage Rihanna ud af Barbados, men du kan ikke tage Barbados ud af Rihanna. Selv om den unge sangerinde byttede fødeøen ud med storbyen, har hun alle dage følt sig meget tæt knyttet til sine caribiske rødder og de eksotiske rytmer, kulturen derfra er kendt for. Særligt debuten, ‘Music of the Sun’, samt opfølgeren, ‘A Girl Like Me’, er spædet med tilbagelænede reggae-beats, calypso-rytmer og dancehall-hits.
Mens RiRi på 2007-albummet ‘Good Girl Gone Bad’ vendte sig bort fra de karakteristiske caribiske vibes til fordel for et mere kantet dancepop- og r’n’b-udtryk, fandt hun atter tilbage til sine dancehall-rødder på både ‘Loud’ (2010) og ‘Talk That Talk’ (2011), der kastede reggaeficerede hits fra sig som blandt andet ‘You Da One’ og ‘Man Down’.
Da Rihanna i 2010 smed ‘Man Down’ udtalte hun sig om den indflydelse og inspiration, hun finder i reggae: »Det har været en del af mig, siden jeg blev født, og jeg voksede op med at lytte til det. Jeg lever den kultur. Jeg bliver aldrig træt af det«.
Rygterne florerer desuden om, at Rihannas kommende album kommer til at indeholde endnu flere reggae-vibes, idet der angiveligt skulle være et par jamaicanske producere (såsom Vybz Kartel og Popcaan) bag knapperne.
3. Klub-pleaser
»We fell in love in a hopeless place«. Mere behøver man næppe sige, førend hver en hjerne, der har været udsat for en minimal dosis radio i 2011-12, begynder at reproducere Calvin Harris’ skingre house-hook ud i det uendelige. Hittet, der er hentet fra ‘Talk That Talk’, indtog ikke kun alverdens klubber, men også en svimlende mængde førstepladser på de internationale hitlister.
Fra 2007-albummet ‘Good Girl Gone Bad’ lagde Rihanna for alvor den caribiske reggaeprinsesse på hylden til fordel for at udforske nye og langt mere uptempo, dance-inficerede territorier. Der var i sandhed tale om en good girl gone bad. De bløde lokker røg til fordel for en skarp kort frits, de lillepige-forførende sangtekster blev mere straight up eksplicitte (»Come up to my room you sexy little thing / and let’s play a game, I won’t be a tease«, flirtes der på ‘Push Up On Me’. Teenage-idolet Rihanna var snart ikke længere teenager – og på ingen måde en særlig good girl.
Den klubvenlige Rihanna skuffer sjældent et dansegulv. Uanset om hun leverer EDM-hits (foruden Calvin Harris-samarbejdet også i selskab med David Guetta på 2012-tracket ‘Right Now’), techno-bangere (for eksempel på ‘Don’t Stop the Music’ fra 2007) eller trap-inficeret hiphop (såsom på det hårdkogte 2015-hit ‘Bitch Better Have My Money’), pleaser hun klubberne hele vejen rundt.
4. Bad Gal-provocateur
»I take risks because I get bored. And I get bored very easily«. Sådan lød det, da Rihanna for nyligt gav sit første interview i lang tid til britiske NME. Om det er musikalske risici, såsom at springe fra reggae til house eller fra sukkersøde til sadomasochistiske tekster, eller stilmæssige risici, såsom at iføre sig den mest gennemsigtige kjole i den røde løbers historie, forekommer Rihanna fuldstændig frygtløs.
At hun udadtil er en bonafide bad girl viser sig ikke mindst på hendes berømte og berygtede Instagram-profil, badgalriri. Blandt andet via denne profil er der snart ikke tal på, hvor mange billeder af en halv- (eller så godt som hel-)nøgen og joint-rygende Rihanna, der florerer online. Med selvbevidsthed om, at hun hverken er eller bliver nogen anstændig rollemodel, står Rihanna i stedet for en helt særligt ærlig tilgang til popverdenen med en sommetider småforargende mængde frihed.
Men det er ikke kun i hashtåger eller undertøj, Rihanna formår at få kæberne til at droppe. Da hun i 2009 slap ‘Rated R’ kom en ny, mere dyster side til syne af den såkaldt slemme pige. Den mørkere tone og rå æstetik, der blev ført an af den ganske enkelt hjerteskærende ‘Russian Roulette’, kom sig tilsyneladende af Rihannas brud med sanger Chris Brown, på hvem næverne sad en kende for løst, hvilket resulterede i en voldsdom.
Med den (anti?)-patriotiske ‘American Oxygen’, der landede tidligt på sommeren, lader det til, at Rihanna sigter efter at tilføre en ny, hidtil så godt som uberørt, social og politisk bevidsthed i både lyd såvel som billede. Måske badgal tager sin yndede ytringsfrihed til et nyt samfundsbevidst niveau?
5. Femme fatale
Hun startede som en good girl – hun blev til en fuldvoksen kvinde og en vaskeægte bad en af slagsen. For hvert album er tonen blevet hårdere, vildere og frækkere, lige såvel som udviklingen i musikvideoerne, hvor der er milevidt fra den æggende dans i ‘Pon de Replay’ til de blodbesudlede, drikfældige og halvnøgne torturtogt i ‘Bitch Better Have My Money’.
Undervejs er alle anstændighedens rammer inden for kærlighedsfortællinger eller sexeskapader blevet brudt. Rihanna er ingenlunde naboens søde datter længere – hun er både flabet (»come here, rude boy / boy, can you get it up? / come here, rude boy / boy, is you big enough?«), seksuelt dominerende (»I can be your dominatrix / just submit to my every order«), mere eller mindre sexgal, kærlighedsmæssigt selvdestruktiv og hamrende hård i spyttet (»sticks and stones may break my bones / but chains and whips excite me«).
Visuelt har vi ligeledes at gøre med en kvinde, der både har femme såvel som fatale down. Lige fra den afsindige ‘S&M’-video, der blev forbudt i 11 lande grundet dens eksplicitte seksuelle indhold, til ‘Pour it Up’, der forrige år forargede med den enormt letpåklædte, pole-dansende, grindende og twerkende sangerinde i fokus. Skamløs, frygtløs og på alle måder gennemført bad.
Læs også: Rangeret: 10 hiphop-grupper, der fortjener deres egen biopic