En småbid af Rihannas nye single ‘American Oxygen’ har i hele marts kørt i reklamespottet for college-basketballsæsonen i USA, og i weekenden optrådte sangerinden meget passende ved den såkaldte March Madness Festival i Indianapolis for at markere afslutningen på basketsæsonen.
Her luftede Rihanna det patrotiske nummer i sin fulde længde (cirka tre minutter inde i videoen), ligesom hun også optrådte med ‘Bitch Better Have My Money’ og ‘FourFiveSeconds’ fra sit kommende Kanye West-producerede album samt gamle hits som ‘Diamonds’, ‘Stay’ og ‘We Found Love’.
Kort tid efter delte sangerinden ‘American Oxygen’ i sin studieversion via Jay Z’s nye streamingtjeneste Tidal, som Rihanna nu selv er medejer af. »You can be anything you want« synger RiRi over en storslået instrumentering, og nedenfor kan du selv give sangerindens amerikanske drøm et lyt.
Læs også: Video: Rihanna overrasker Jimmy Kimmel med syngende aprilsnar