Danske Gents’ 80’er-hørmende debut-ep er et inciterende statement
Forsanger Niels Fejrskov Juhls dåbsattest er (inklusive datoen) – næsten – magen til undertegnedes, blot fratrukket ti år. Og hans kompagnon i Gents, programmør og synth-wiz Theis Vesterløkke er jævnaldrende. Så meget desto mere ironisk er det, at Københavner-makkerparret springer ud med en så gennemført 80’er-omfavnende lyd på deres debut-ep med den mindst lige så ironiske titel.
De to insisterer på, at Gents ikke er et pasticheprojekt, og taget den tydelige energi, der er lagt i de seks numre, der udgør ’Embrace the Future’, så kan man godt mærke, at der er mere på spil bag den synth-kandiserede lyd. Samme dikotomi mellem de store følelser og indpakningen, der er udført med tungen placeret solidt i kinden, finder man hos kollegaer og kritiker-darlings som Future Islands, så den fejler bestemt ikke noget.
Men Juhl er ikke just nogen Samuel T. Herring. Hans modige crooner-fraseringer balancerer ofte faretruende på grænsen mellem patos og cheese, og i det modsatte ringhjørne klinger Vesterløkkes pastelfimsede synthlandskaber, programmeret på ryggen af trofaste og efterprøvede arbejdsheste fra det ovennævnte årti såsom Roland Juno 60 og Yamaha DX7, undertiden lige lovligt ferskt.
Det er dog kun skønhedsfejl, når man lader fingrene løbe over knoglestrukturen på de popsange, d’herrer hver især er iscenesat i. For én ting er selve fernisen – noget andet er det dér særlige indenunder huden, uanset hvordan man måtte have det med overfladen. Og her er det, at Gents for alvor stråler. For man kan ikke tage fra duoen, at de faktisk kan skrive sange med hooks og hjerteblod i stride strømme.
Ep’ens 25 minutter oser af kvalitet, og selv om det gennemarbejdede udtryk vil dele vandene og der måske er enkelte erfaringsmæssige svagheder i helheden, så tegner Gents’ karriere lys og lovende.
Kort sagt:
Københavnske Gents’ synthglade og 80’er-hørmende fernis er måske, måske ikke ment i ironi, men det er denne ep’s kvalitet uvedkommende. D’herrer kan nemlig skrive popsange med hooks og hjerteblod, så man helt glemmer indpakningen. Få skønhedsfejl som et par lidt for risikable fraseringer hist og her og et undertiden lovligt ferskt lydbillede kan ikke holde dette indledende, inciterende statement nede.