M83’s nye album er færdigt

M83’s nye album er færdigt

Man skal tilbage til 2011 for at finde M83’s seneste album, ‘Hurry Up, We’re Dreaming’, hvis man altså ser bort fra soundtracket til sci-fi-filmen ‘Oblivion’ og andre små scores. Men nu har Justin Meldal-Johnsen, producer og tæt samarbejdspartner med bagmand Anthony Gonzalez, oplyst på Twitter, at et nyt album er færdigt.

Til Entertainment Weekly udtaler Gonzalez: »Det er et meget stærkt og eklektisk album. Det er meget episk. Der er en masse forskellige genrer, som det ikke er meningen skal kunne høre sammen, men som jeg prøvede at få til at høre sammen, hvilket er ret udfordrende. Det er også ret anderledes fra de tidligere album, hvilket er hvad jeg er mest stolt over. […] Det er mere sjovt og frisk end mit seneste album. Men det er godt at tage dine lyttere ind i en anden labyrint, ikke?«

Gonzalez oplyser også, at Morgan Kibby, der sang på ‘Hurry Up, We’re Dreaming’, ikke medvirker på den nye, men at der stadig skulle være en række andre gæster.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af