I efteråret kunne vi i samarbejde med kulturlaboratoritet Prxjects invitere til forpremieren på Reptile Youths musikvideo/kortfilms-projekt ‘Arab Spring Break (Part I & II)‘ instrueret af Daniel Kragh-Jacobsen. Samarbejdet var første skud i en række ambitiøse eksperimenter, hvor Prxjects (et iniviativ af Mercedes-Benz) har givet forskellige kunstnere mulighed for at lege med oplevelsen af lyd og billede – og alt derimellem.
Denne gang er det Kenton Slash Demon, der har fået lov til at indtage Nikolaj Kunsthal i København i selskab med det visuelle designstudie Dark Matters (med Lasse Andersen bag roret). Sammen vil de omdanne kunsthallen til et sensorisk parallelunivers, hvor rammerne for både livemusik, musikvideo, lyskunst og publikumsinteraktion udfordres og udvides.
Kenton Slash Demon spiller et improviseret livesæt á sådan cirka 45 minutter, altimens publikum får leveret lyd-, lys- og farvekilder fra alle sider i én stor auditiv og visuel kunstoplevelse. Efterfølgende leger Dark Matters med optagelserne, der til slut bliver til en grafisk, skærmvenlig oplevelse i form af en musikvideo til duoens kommende single.
Silas Moldenhawer fra Kenton Slash Demon fortæller: »Det her sker kun én gang. Vi spiller et improviseret sæt, hvor alt er op til, hvordan stemningen, maskinerne og publikum påvirker os i øjeblikket«.
Følg Facebook-eventet HER.
Soundvenue og Prxjects præsenterer: Kenton Slash Demon & Dark Matters
28. januar
Nikolaj Kunsthal, København
Billetpris 40 kr. (Billetter HER – der er kun 250 i salg)
OBS: Publikum bedes iklæde sig så mørkt tøj som muligt.