Fire nye navne til Heartland Festival ved Egeskov Slot – bl.a. Kwamie Liv og Seinabo Sey

Til sommer åbner Heartland Festival ved Egeskov Slot dørene for første gang, og musikprogrammet begynder så stille at tage form. I dag er fire nye navne kommet på programmet med et nordisk islæt som fokus, da det udover de amerikanske veteraner Mercury Rev drejer sig om repræsentanter fra Danmark, Island og Sverige.

De fire nye navne er: Mercury Rev (US), Seinabo Sey (SE), Ásgeir (IS) og Kwamie Liv (DK).

»Dagens offentliggørelser sætter en stor streg under, at vi gerne vil spænde vidt musikalsk, og at vi ønsker at præsentere et program, der kan tilfredsstille et krævende publikum«, siger Festivalbooker og direktør Ulrik Ørum-Petersen.

Det samlede program på Heartland Festival ser nu således ud:
Mark Ronson (dj-set), Thomas Dybdahl, Sun Kil Moon, Low, Mikael Simpson, Blaue Blume, Mercury Rev, Seinabo Sey, Ásgeir, Kwamie Liv.

Heartland Festival finder sted i slotsparken omkring Egeskov på Sydfyn den 10.-11. juni.

Læs også: 20 danske album, vi glæder os helt vildt til i 2016

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af