Future fortsætter strømmen af udgivelser – nyt album på fredag

Future fortsætter strømmen af udgivelser – nyt album på fredag

Vi har knap nok nået at fordøje hans seneste mixtape, ‘Purple Reign’, der udkom i januar, og nu er der allerede et nyt udspil på vej fra Future – endda lige rundt om hjørnet.

Denne gang er der tale om et album, der får verdenspremiere på fredag via kollegaen DJ Khaleds nye program på Apple Musics radiostation, Beats 1. Premieren sker i forbindelse med lanceringen af radioprogrammet ‘We the Best Radio’, og det er derfor også Khaled selv, der har breaket nyheden på Instagram. Se hele hans post her nedenfor.

Det nye album følger et væld af udgivelser fra Futures hånd i 2015, herunder de to mixtapes ‘Beast Mode’ og ’56 Nights’, albummet DS2 og Drake-samarbejdet ‘What A Time To Be Alive’. Tilbage i november kunne Hotnewhiphop.com også berette, at Atlanta-rapperen har et utal af mixtapes og albums undervejs, hvoraf blandt andet ‘Beast Mode 2’ og ‘Monster 2’ skulle være bekræftet.

Læs også: 2015 i hiphop: Vi kårer årets 10 bedste mixtapes – rangeret

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af