Kanye kryber til korset: ‘Waves’ er ikke det bedste album nogensinde alligevel

Kanye kryber til korset: ‘Waves’ er ikke det bedste album nogensinde alligevel

Først hed det ‘So Help Me God’, dernæst hed det ‘Swish’ for så at blive til ‘Waves’. Det kære albumbarn med de mange navne blev erklæret officielt færdigt arbejde – hvorefter det viste sig, indspilningerne stadig var i fuld sving.

Der er ikke så få kontroverser forbundet med udgivelsen af Kanye Wests imødesete syvende soloskive. Dette afholdt alligevel ikke den ambitiøse rapper fra at afsløre, at albummet var »the best album of all time« – et udsagn, han for nyligt rettede til »the album of life«.

Nu kryber Kanye dog til korset: Hans kommende album er åbenbart ikke alligevel det bedste album, men blot et af mange. Således lød det, da han for et par timer siden udgav et par ydmyge Twitter-opdateringer, der desuden sender respektfulde nik mod legender som Jimmy Hendrix, Michael Jackson og 2Pac.

Twitter-opdateringerne fra Kanyes hånd er nogle af de mere fattede, der er landet den seneste tid – i kølvandet på den vanvittige Twitter-rant, han skød ud mod Wiz Khalifa forleden. Kanye har dog netop forklaret (ligeledes via Twitter), at han og Wiz har talt ud sidenhen, og at alt mellem de to er godt igen.

Kanyes kommende album lander (forhåbentlig) den 11. februar, men titlen synes endnu engang uvis. Albummet får streaming-premiere i forskellige biografer verden over, men på hjemmesiden for billetsalget reklameres der ikke længere for ‘Waves’, men blot for ‘album’. Måske Kim Kardashians afstemning om titelvalget i går helt var for sjov alligevel …

Se Kanyes tweets herunder.

Læs også: Kanye West styrer: Designere tør ikke fucke med Yeezy-show

 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af