NorthSide: Flume og Digitalism fører an i elektronisk pakke – endeligt program på trapperne

NorthSide: Flume og Digitalism fører an i elektronisk pakke – endeligt program på trapperne

NorthSide er i dag klar med solide tilføjelser til årets elektroniske program: Flume og Digitalism kommer fra udlandet og får følgesskab af danske AV AV AV og Den Sorte Skole. Lidt rock er der dog også blevet plads til, da britiske Jake Bugg også slutter sig til årets program.

Flume er den australske producer Harley Edward Streten, der har sit andet album ‘Skin’ på trapperne senere i 2016, og singlen ‘Never Be Like You’ feat. Kai er netop kåret til Ugens Uundgåelige på P3. Se den friske video til singlen forneden.

Tyske Digitalism udgav senest ‘I Love You, Dude’ fra 2011, mens AV AV AV (Eloq, Unkwon og DJ Er Du Dum Eller Hvad) tilsyneladende er på vej med nyt i løbet af det kommende år.

NorthSides endelige program præsenteres den 23. februar – de sidste offentliggørelser vil have fokus på nye, mindre acts.

Festivalen løber af stablen den 17.-19. juni med navne som Iggy Pop, Beck, Jamie xx og Beach House.

Læs også: Soundvenue præsenterer Kill J live til årets første Konfetti på Papirøen

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af