Premiere: Danske Tobias Rahim debuterer med personlig rap på ‘Luk mig op’

Premiere: Danske Tobias Rahim debuterer med personlig rap på ‘Luk mig op’

Du kender ham måske bedst som Grande i reggaeton-duoen Camilo og Grande, men med ’Luk mig op’ lancerer Tobias Rahim nu sit nye soloprojekt i eget navn.

»Der er en tendens til at generalisere og sætte mennesker i bås. Jeg kan godt lide at tale med folk og forstå det individ, der gemmer sig indeni os alle. Det er historierne og de mange fortolkninger af virkeligheden, der inspirerer mig«, fortæller halvt danske, halvt kurdiske Rahim, hvis debutsingle tager udgangspunkt i hans samfundssyn, men samtidig handler om en konkret oplevelse i form af et uretmæssigt forhør hos politiet.

Det ses tydeligt i musikvideoen, som desuden er instrueret og klippet af Rahim selv.

‘Luk mig op’ er produceret af den gamle ven Frederik Carstens, og her folder Rahims personlige, næsten hviskende indignerede blanding af rap og sang sig ud over hiphop-trommer og en ret fantastisk underliggende synthlyd, der bobbende driver nummeret frem uden at forcere stemningen.

Tobias Rahim kan opleves live for første gang, når han til marts agerer support på Thøger Dixgaards danmarksturné.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af