Premiere: Hør The Entrepreneurs’ hæsblæsende debut-ep ‘Tony Rominger’

Premiere: Hør The Entrepreneurs’ hæsblæsende debut-ep ‘Tony Rominger’

Med en lille håndfuld stærke singler på gaden landede The Entrepreneurs drømmekoncerten på Rising-scenen under sidste års Roskilde Festival. Siden har de tre danske ballademagere knoklet på nyt materiale, hvilket langt om længe har manifesteret sig i gruppens første ep ‘Tony Rominger’. Allerede i dag har vi premiere på den utæmmelige debut, som kan høres i sin helhed herunder.

Titlen på det nye udspil er en cadeau til den Vejle-fødte schweiziske cykelrytter Tony Rominger, og den byder både på gamle kendinge samt nye tracks. Der er naturligvis stadig forpustet fræs for alle pengene, hvor de tre drenge fra start til slut smadrer speederen godt og grundigt i bund.

Forsanger Mathias Berthelsen udtaler om den nye ep: »Tony Rominger var en nøglefigur, og titlen på ep’en er en hyldest til ham og til den gang cykelsporten stadig havde sin uskyld og sin poesi. Det gælder for såvel sport som musik, at hvis det bliver for strømlinet og professionaliseret, går det ud over spontaniteten og det umiddelbare, hvilket ofte får det til at fremstå som kedeligt«.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Tony Rominger’ udkommer 1. april og kommer med i tourbussen, når The Entrepreneurs rammer nedenstående danske spillesteder.

23. marts: Fatter Eskil, Aarhus
24. marts: Sønderborghus, Sønderborg 25/03 Bobz, Odense
26. marts: Thisted Teater, Thisted
31. marts: 1000Fryd, Aalborg
01. april: Stars, Vordingborg
02. april: Gimle, Roskilde
06. april: Østhimmerlands Ungdomsskole 07/04 Rampen, Ebeltoft
08. april: Von Hatten, Randers
09. april: Templet, Lyngby
15. april: Mantziusgården, Birkerød 16/04 Vershuset, Næstved
21. april: Værket, Vejle
22. april: Råværket, Kolding
28. april: Stengade, København
29. april: Spot Festival, Aarhus
30. april: Walthers, Skanderborg
30. april: Subhuset, Holstebro

Læs også: Her er 15 koncerter du skal opleve i april

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af