Drakes nye album, ‘Views’, er ude nu – Rihanna, Future m.fl. på gæstelisten

Drakes nye album, ‘Views’, er ude nu – Rihanna, Future m.fl. på gæstelisten

Opdatering (08.10): ‘Views’ kan nu høres via Apple Music i Danmark.

Opdatering (09.00): ‘Views’ kan nu også købes via iTunes.


Han skiftede godt nok titlen i sidste øjeblik, men Drakes nye album ‘Views’ er nu udkommet – det gik tidligere under navnet ‘Views from the 6’. ‘Views’ er ude på amerikansk iTunes og Apple Music (hvor det ligger eksklusivt den første uge), men albummet er endnu ikke dukket op i Danmark – det forventer vi dog, at det gør inden for meget kort tid.

Tracklisten består af 20 numre, hvorfra vi hidtil kun har hørt ‘Controlla’, ‘One Dance’, ‘Pop Style’ og bonussangen ‘Hotline Bling’ – resten er helt nyt.

Albummet byder på syv gæster: Rihanna, Future, PartyNextDoor, dvsn, Pimp C, Kyla og Wizkid. Hvilket altså betyder, at Popcaan er blevet skåret fra ‘Controlla’, og at Jay Z og Kanye West er fjernet fra albumversionen af ‘Pop Style’. Kanye er dog med som producer på ‘U With Me?’.

Drake har også delt albummets producer-credits, og som forventet har den langvarige samarbejdspartner Noah ’40’ Shebib stået for en stor til af produktionerne. Andre navne, der optræder flere gange: Boi-1da, Maneesh og nineteen85.

‘Views’-trackliste:
1. ‘Keep the Family Close’
2. ‘9’
3. ‘U With Me?’
4. ‘Feel No Ways’
5. ‘Hype’
6. ‘Weston Road Flows’
7. ‘Redemption’
8. ‘With You’ feat. PartyNextDoor
9. ‘Faithful’ feat. Pimp C og dvsn
10. ‘Still Here’
11. ‘Controlla’
12. ‘One Dance’ feat. Kyla og WizKid
13. ‘Grammys’ feat. Future
14. ‘Childs Play’
15. ‘Pop Style’
16. ‘Too Good’ feat. Rihanna
17. ‘Summer Over Interlude’
18. ‘Fire & Desire’
19. ‘Views’
20. ‘Hotline Bling’ (Bonus)

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Family ting.

Et billede slået op af champagnepapi (@champagnepapi) den

Læs også: Før ‘Views’ – Drakes 11 største bangers, rangeret

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af