Adele deler ny video til ‘Send My Love’: Dansende diva i flagrende gevandter og florlette figurer

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sidst vi fik en musikvideo fra Adeles ’25’-arsenal slog den massive rekorder og scorede afspilninger i milliard-cifrede hobetal. Nu er ‘Send My Love (To Your New Lover)’ godt nok ikke ‘Hello’, men måske den kan få lidt af samme medvind i sejlene alligevel – det spraglede, Max Martin-producerede nummer har nemlig netop fået sig en fornem billedside.

Dagens nye musikvideo følger på ganske enkel vis Adele – dels i følsomt fortolkende nærbilleder, dels i charmerende, befriende dansetrin med både hjerte og rytme med sig. Den britiske diva indtager det mørke billede i flere spøgelseslignende florlette lag, mens hun er iklædt blomstrede, flagrende Dolce & Gabbana-gevandter.

Læs også: Se Sia synge filmisk cover af ‘Unforgettable’ hos Ellen DeGeneres

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af