Her er Distortions 15 vildeste gadefester

Onsdag og torsdag bliver Nørrebro og Vesterbro invaderet af Distortion i en myriade af gadefester – faktisk hele 84 af slagsen! Vi har finkæmmet dagsprogrammet og fundet de stærkeste af slagsen.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Red Bull vender tilbage til Nørrebro
Sidste år var Medina, Suspekt og Lord Siva på scenen, da Red Bull Music Academy omdannede Blegdamsvej til et regulært menneskehav. I år er energidrikkens Distortion-gadefest rykket til Nørrebrogade, men forvent rigeligt rav i den, når Sivas, MellemFingaMuzik, Kesi, Nonsens og de svenske rappere Lorentz og Madi Banja bliver valgfartet til og fra scenen af vært Pelle Peter Jensen.

Distortion Nørrebro x Red Bull Music Academy
Onsdag den 1. juni
Nørrebrogade 110, Nørrebro
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hiphop i stride strømme foran Rust
Hiphop fylder altid meget til gadefesterne, og til Rust og Le Fix’ gadefest er der et hav at unge og talentfulde rappere på plakaten: Artigeardit, Keis Khatib, Mund De Carlo, Boém og Tobias Rahim bare for at nævne nogle få i det virkelig bugnende program. Emil Lange og Jason Rivera er to ud af et dj-hold på fire, der sørger for musik mellem live-optrædenerne.

Rust x Le Fix x Distortion Street Party
Onsdag den 1. juni
Guldbergsgade 8, Nørrebro
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Gadearmbåndscenen rykker Nørrebro og Vesterbro med monster-lineup
Igen i år har Muchacho (David Ramati) og Klamfyr (Emil fra Suspekt) æren af at stå for Distortions gadearmbåndsscene, der kommer til at husere på både Nørrebro (Sankt Hans Torv) og Vesterbro (Sønder Boulevard). Lineuppet er fuldstændig utæmmet, og til de to fester kan man se frem til navne som Tue Track, Eloq, Benal, Dokkedal, DJ Er Du Dum Eller Hvad og selvfølgelig Klamfyr himself.

Muchacho x Distortion: Gadearmbåndsscene
Læs mere om festen på Nørrebro 1. juni HER
Læs mere om festen på Vesterbro 2. juni HER

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Elsker Nørrebro
Foreningen Elsker Nørrebro holder selvfølgelig fest, når Distortion rammer Nørrebro, og det med et særdeles stærkt elektronisk lineup bestående af blandt andet dj-sets fra Kenton Slash Demon, Brynjolfur og Kim Kemi samt et live-set fra Norin, der er et sideprojekt fra Lust For Youth-frontmanden Hannes Norrvide.

Elsker Nørrebro x Distortion
Onsdag den 1. juni
Sortedams Dosseringen 19, Nørrebro
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hiphop og tunneller hos Puma
Puma har slået sig sammen med skoforretningen Hypetrade om en hiphopfest på Nørrebrogade, hvor der udover en lang række rutinerede dj’s også vil være street fodbold af den nye afart Panna, hvor det handler om at lave tunnel på modstanderen – kom og prøv kræfter mod nogen af verdens bedste. Blandt dagens dj’s er Eloq, Sugarbois, Mr. Møller, Oh Boy! og Emil Lange.

Hypetrade x Puma
Onsdag den 1. juni
Nørrebrogade 76
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Stærkt lineup ved Understellet
Temaet handler på en mærkelig måde om dinosaurer, men musik-lineuppet består alligevel hovedsageligt af ungt kød, når Jatak og Tyskenhavn inviterer til gadefest i krydset ved Nørrebrogade og Fælledved (ved Understellet). Her er hiphop fra Emil Kruse, Felix De Luca og Sleiman, pop fra King og Thanks og elektronisk indspark fra Eloq og Code Walk.

Jatak x Tyskenhavn: The Extinction Distortion Street Party
Onsdag den 1. juni
Nørrebrogade 24, Nørrebro
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Solidt live-lineup hos Mellemrummet
Non-profit caféen Mellemrummet er med på Distortion for sjette år i træk og byder i 2016 på fem koncerter med stærke nye navne. På den udendørs scene er der pop i forskellige aftapninger fra Anya, Thanks og Mendoza, tropisk soul fra M.I.L.K. og guitarpop fra Virgin Suicide.

Fight Inequality: Distortion på Mellemrummet
Onsdag den 1. juni
Mellemrummet, Ravnsborggade 11, Nørrebro
Læs mere om arrangementet på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Rap, rap og rap i Birkegade
Arrangementets titel siger ligesom det hele: Hiphop scenen. Tøjbutikken Uncensored præsenterer scenen i Birkegade, hvor rappen er i fokus med navne som Pede B & DJ Noize, Mund De Carlo, Ham Den Lange, Artigeardit og Amro er på programmet. Hertil kommer der også nogle b-boys og fyrer op for asfalten.

Hiphop scenen
Onsdag den 1. juni
Birkegade 23, Nørrebro
Læs mere om festen på Facebook

SortDis


Afrika indtager Distortion

Kræfterne bag Sort Distortion har én målsætning: Afrikanisering af Distortion. Konceptet rammer både Nørrebro og Vesterbros gadefest, og der er en lang række live- og dj-navne på programmet, der står klar med afrobeat og andre afrikanske genrer. Sort Tykmester aka Master Fatman, StunnGunn og Okay Funky er for eksempel bag pladespillerne.

Sort Distortion
Læs mere om festen på Nørrebro 1. juni HER
Læs mere om festen på Vesterbro 2. juni HER

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kæmpe gadefest i Indre By
Distortion rammer også Indre By, og TooManyLeftHands og Jupiter-holdet (som tidligere har huseret på Nørrebros Runddel) har fået æren af at lave rav i den på Vor Frue Plads – her varer festen endda helt til 23.00, en time længere end resten af gadeløjerne. Dj-lineuppet tæller 25-30 stykker, og så gentager TooManyLeftHands forresten det hele dagen efter, hvor de har slået sig sammen med Sunday på Vesterbro.

TooManyLeftHands x Jupiter/Sunday
Læs mere om festen i Indre By 1. juni HER
Læs mere om festen på Vesterbro 2. juni HER 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Coma-stemning i gaderne
Coma Club og lillesøsteren AMOC står også klar på Distortion: På Nørrebro i samarbejde med Bodega, hvor der bl.a. er koncert fra Kill J og dj-lir fra Fyraftensboogie og Coma-bagmand Kenneth Bager. Både Kill J og Bager er klar igen torsdag, hvor AMOC rammer Dybbølsgade.

Coma Club x Bodega + AMOC x Kushi x Kaffeplantagen
Læs mere om festen på Nørrebro 1. juni HER
Læs mere om festen på Vesterbro 2. juni HER

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hemmeligt lineup til Droz Daily Steezin-fest
Ovenstående video stammer fra sidste års Droz Daily Steezin-fest ved Børsen, men i år vender Drux og holdet tilbage til Vesterbro med den største scene på Sønder Boulevard og en stemning, som nok bliver svær at slå. Som noget nyt er hele lineuppet hemmeligt, men du kan gætte med inde på arrangementets Facebook-side – måske du kan lure nogle af dagens acts?

Streetz Made Us Part 4: Droz Daily Steezin x Pumpehuset
Torsdag den 2. juni
Sønder Boulevard 46, Vesterbro
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Fat Berri’s i Mysundegade
Musikbloggen Fat Berri’s er efterhånden blevet en institution på Distortion, og igen i år går det ned på Mysundegade på Vesterbro, hvor et umådeligt stærkt dj-lineup bestående af blandt andre Lulu Rouge, Djuna Barnes, Simon Dokkedal og Anders Dixen står klar.

Fat Berri’s Block Party
Torsdag den 2. juni
Mysundegade, Vesterbro
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Gadefest med kampvogn
Holdet bag Apropos Live rykker ind i Dybbølsgade, og det sker med den legendariske Klashy-kampvogn, som efterhånden har et par Distortion-festivaler på samvittigheden. Dj-lineuppet er mere end solidt med bl.a. DJ Er Du Dum Eller Hvad, Tumult, Eloq, Oh Boy!, Emil Lange og Serbern.

Apropos Live
Torsdag den 2. juni
Dybbølsgade, Vesterbro
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

uKirke med bugnende lineup
Folkehuset uKirke omdanner med egne ord Litauens Plads til ‘Vesterbros største lounge’, og det med både sofaer, bobler og et musikalsk lineup, der vil lidt af det hele. Electropoppede koncerter fra Kill J, Mendoza og Kawn og feststemning fra dj-pulten med bl.a. Kasper Bjørke, Brynjolfur og Schaarup.

uKirke x Distortion Gadefest
Torsdag den 2. juni
Litauens Plads, Vesterbro
Læs mere om festen på Facebook

Læs også: 15 skæve til Distortion-veteranen Eloq: »Hvis en af os bliver for fulde, så tager den anden over«

Læs også: Distortion ifølge Drux fra Droz Daily Steezin: »Jeg har set rigtig mange tage den nemme vej«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af