Gadefesten Karrusel offentliggør årets fem første navne – Liss og Gilli på programmet

Gadefesten Karrusel offentliggør årets fem første navne – Liss og Gilli på programmet

Den odenseanske gadefestival ruller for tredje år i træk, og selv om der stadig er et par måneder til september, løftes sløret allerede nu for, hvad man kan forvente sig på musikfronten.

Blandt de fem første offentliggørelser finder man tre stærke hiphop-navne, nemlig Gilli, Benal og Jamaika, som alle runder sommerens festivalsæson af til fynboernes svar på Distortion.

Derudover kigger Liss og den norske electropop-duo Smerz også forbi festivalen, som flytter sig rundt til forskellige lokationer i byen i løbet af tre dage fra den 8.-10. september.

Gadefesten, som forløber på andendagen, vil vanen tro udspille sig i centrums gader, der gennemgår en forvandling med forførende laserlys, musikscener og de mere end 80 artister, som kommer til at pryde det endelige program.

Der vil løbende komme opdateringer med flere artister og nye lokationer på festivalen website HER.

Karrusel Festival
8.-10. september
Odense
Billetpris: 245 kr. 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af