Der er godt gratis nyt for københavnerne på fredag den 24. juni, hvor Kongens Have atter lægger græs til en række koncerter under Dignity Day. Arrangementet forløber takket være Dignity – Dansk Institut Mod Tortur for tredje år i træk og markerer FNs officielle støttedag for torturofre, som godt nok først er to dage senere.
Programmet sparkes i gang kl. 15.00, og Chinah står klar med sødmefuld og delikat r’n’b-pop allerede kl.16.30. Derudover er L.I.G.A. og The Eclectic Moniker også en del af line-up’et, som rundes af i festens tegn med Kesi.
Hertil er der både et helt street-food-område samt cocktailbarer til de tørstige.
Dignity Day 2016
Fredag den 24. juni kl. 15:00
Kongens Have, København
Læs mere om arrangementet på Facebook
Læs også: Se Chinah forvandle Ameries r’n’b-hit ‘1 Thing’ til blød pop