Her er ugens 10 fedeste fester – Carpark Festival, Bas Under Buen og ny torsdagsklub på Sigurdsgade

VICTORJONES8202


Ny torsdagsklub på Sigurdsgade
Har man gået og sukket alt for længe efter en ordentligt fest om torsdagen, så er der gode nyheder. For på torsdag starter den nye Club Moisty, og den imødekommer netop festtrangen, når den melder sig lidt før den officielle weekend tikker ind. Der har længe været ting i gære på Sigurdsgade på det ydre Nørrebro, og nu lægger stedet også lokaler til en torsdagsklub med fokus på house og hiphop.

Club Moisty Grand Opening
Torsdag den 9. juni
Sigurdsgade 39 
Læs mere om arrangementet på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Dj-talenter dyster på Jolene
Det bliver en knivskarp dyst, når torsdagsklubben lægger lokale til en af de indledende runder til Burn Residencys dj-talentkonkurrence, hvor hovedpræmien er et sommerjob på festmekkaet Ibiza. Udover de håbefulde deltagere fyrer amerikanske Soul Clap, franske Agoria og Manna-ankermanden Dee Brown op under stemningen. Et seriøst hidsigt torsdagsprogram.

Burn Residency mix-off
Torsdag den 9. juni

Jolene
Læs mere om arrangementet på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Carpark Festival hygger under Bispeengbuen
Der er lidt af hvert på programmet, når Carpark Festival fredag og lørdag rykker ind under Biepeengbuen på Frederiksberg. Musikquiz, origami og bingo er blandt andet på skemaet, men hertil også en lang stribe koncerter. Arrangementet er gratis, og fredag kan man blandt andet se koncerter fra electropop-trioen Noréll og den helt friske duo AyOwA, mens Slowolfs hiphop-inspiredede electronica er på plakaten lørdag. I alt er 14 mere eller mindre nye artister på programmet, og løjerne kører indtil kl. 22.00.

Carpark Festival
Fredag og lørdag den 10.-11. juni
Under Bispeengbuen
Læs mere om arrangementet på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Bas Under Buen Launch Party Aarhus
Bas Under Buen har med tiden spredt sig til landets tre største byer, og fredag er der som opvarmning til festen den 22. juli master class med arrangørerne og artisk talk med Eloq. Sidstnævnte er også på programmet til efterfesten, hvor også Shaq og OHOI!’s Tim Driver styrer musikken.

Bas Under Buen Launch Party
Fredag den 10 juni

Double Rainbow, Aarhus
Læs mere om arrangementet på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Giggs giver grime-koncert på Rust
Han er en frontløber i grime-bølgen og kendt for sine kreative ordspil, og fredag rammer britiske Giggs Rust på Nørrebro. Man kan forvente sig en koncert med masser af autencitet fra manden, der flere gange har været på kant med loven, men har evnen til at forvandle sit ombruste liv til rap. Serbern & John Vincent, Jeppe W. og Nørrebrobandet Krillefar er også på plakaten.

Rust Natkoncert: Giggs (UK)
Fredag den 10. juni
Rust
Læs mere om arrangementet på Facebook

Byhaven


Svensk hiphop i byhaven

Har du brug for at slamme kølige drinks og kaste håndtegn efter en krævende arbejdsuge, kan du med fordel kigge forbi Pumpehusets Byhave på fredag. Her står tre svenske rapnavne på scenen i skikkelse af Denz (der for nylig har remixet Gillis banger ’Orale’), Jireel og Jaqe.

Lil Club: Denz x Jireel x Jaqe
Fredag den 10. juni
Pumpehusets Byhave
Læs mere om arrangementet på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kompromisløs brite indtager Boxen
Sidste sommer rundede Andy Stott Strøm-festivalen af med en kompromisløs techno-lektion på Volume, og nu vender den roste Manchester-producer tilbage til København med live-set på Culture Box. Før og efter hovedshowet vender Future 3-legenden Thomas Knak, Asmus Odsat og Tine Valentin plader.

Andy Stott
Fredag den 10. juni
Culture Box
Læs mere om arrangementet på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Stor, ny gadefest i Aarhus sætter trumf på kulturlivet
Aarhus Volume ruller for første gang denne weekend, hvor det kreative område omkring Godsbanen i Aarhus får et ekstra nyk op på kulturskalaen, når der opstilles musikscener, madboder og kunstudstillinger på den åben plads. Gadefesten er på den måde flere fester i én, og der burde således være noget for enhver smag, uanset om man er til rap eller rockmusik, mad eller maleri.

Generelt er der fokuseret på vækstlaget i musikprogrammet, der blandt andet har den unge rapper Artigeardit med samt Rest in Beats og Thøger Dixgaard på plakaten. Der kommer uden tvivl til at være god stemning helt indtil udendørsarrangementerne ringer af ved midnat, hvorefter man kan fortsætte til tre planlagte efterfester.

Aarhus Volume
Lørdag den 11. juni
Godsbanen
Læs mere om arrangementet på Facebook

Beat


Miami-stemning på Refshaleøen

Spring Break-fester er et legendarisk fænomen i USA, hvor kåde studerende tager en pause fra bøgerne og kaster sig ud i hedonistisk strandfest. Det har folkene bag Halvandet ladet sig inspirere sig af, når de lørdag blænder op for Spring Beat Festival, hvor der lokkes med ’Miami Vice’-stemning og dj’s fra to lounge-scener. Ude i strandbaren er der hertil gratis fest med Valentin Huedo og René Disse, der medbringer den baleariske Ibiza-stemning med lige dele house og ambient.

Spring Beat Festival
Lørdag den 11. juni
Halvandet
Læs mere om arrangementet på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Lang lørdag på Sigurdsgade
Der er lagt op til lidt af en festmaraton, hvis man frekventerer Sigurdsgade 39 på lørdag. Aftenen starter med releasefest for rockduoen Palace Winters debutalbum, ’Waiting For the World to Turn’, der selvfølgelig også byder på live-musik, dels selvfølgelig fra Palace Winter, men også eksotisk psych fra Rainbrother. Når receptionsøllene er drukket, kan man gå over til kulørte drinks og gå amok på dansegulvet, når Funky Lørdag tager over fra kl. 23 med – ja, rigtigt gættet – funk, soul og r’n’b i stride strømme.

Palace Winter releaseparty + Funky Lørdag
Lørdag den 11. juni kl. 20
Sigurdsgade 39, København
Læs mere om arrangementerne: Releaseparty + Funky Lørdag

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af