I går aftes faldt endnu en sort amerikaner, Alton Sterling, for hånden af to hvide politimænd i Louisiana. Ifølge politiets officielle udtalelse skete mordet i forbindelse med et opgør med Sterling, der angiveligt forinden havde truet en person med en pistol. Efter en video af opgøret landede på de sociale medier, ledte det til adskillige oprørte reaktioner – også fra kendisland.
I forbindelse med mordet var Drake blandt de mange, der delte sine tanker om situationen. Det skete i et åbent, følelsesladet brev, som følger i oprindelig Instagram-udgave og oversættet version herunder.
Læs også: Video-interview: Schoolboy Q taler ud om Kanye-samarbejde, stoffer og personlige familieanekdoter
»Jeg er taknemmelig over at kunne kalde Amerika mit andet hjem. I går aftes da jeg så videoen af Alton Sterling, der blev dræbt, efterlod det mig modløs, følelsesladet og virkelig bange. Jeg vågnede i morges med et stærkt behov for at sige noget.
Det er umuligt at ignorere, at forholdet mellem sorte og brune samfund og retshåndhævelsen fortsat er lige så anstrengt, som det var for årtier siden. Ingen begynder deres liv som et hashtag. Men tendensen til at blive reduceret til ét fortsætter alligevel.
Dette er virkeligt, og jeg er bekymret. Bekymret for sikkerheden for min familie, mine venner og ethvert menneske, der kunne falde som offer for dette mønster. Jeg kender ikke svaret. Men jeg tror, ting kan ændre sig til det bedre. Åben og ærlig dialog er det første skridt.
Mine tanker og bønner er hos Sterling-familien og enhver familie, der har mistet nogle til denne voldscyklus.
Pas på jer selv derude. Mere liv«.