Rihanna på Refshaleøen: Diamanten strålede kun momentvist
Når en verdensstjerne af Rihannas kaliber kommer til byen, er der naturligvis lagt op til et show af den helt uforskammet store skuffe. Med kølig attitude og varme moves leverede den Barbados-fødte bad gal så sandelig også et show – desværre glimtede hendes særegne excellens kun momentvis gennem en uengageret hitparade og hårdtpumpet stadionfadæse.
Fra første tone faldt vi hovedkuls ind i det komprimerede, heftige hitcirkus, der lynhurtigt skulle skildre både topsingler og alle de sider, Rihanna gennem mere end et årti har mestret: Melodramatik på ‘Stay’ og ‘Love the Way You Lie’ bød os velkommen, mens en omgang solide sex-games spillede igennem, idet RiRis gennemsigtige podium-bro penetrerede sig direkte ind på scenen.
Herfra spankulerede hun letbenet hen over altfavnende storhits som ‘All of the Lights’ og ‘Umbrella’, hvorpå hendes ellers så charmerende reggae-side blev skildret af et par jappede og uklædeligt upbeat udgaver af ‘Man Down’ og ‘Rude Boy’.
Gennem den hektiske hithistorie gik Rihannas småhæse, inderlige røst rørende og insisterende igennem, hvorfor det var både ærgerligt og enerverende, at hun forlod sig så hyppigt på publikummets fællessang – desværre mistænkeligt ofte, når numrene skejede ud i de helt høje tonelejer.
Da backingvokalen stort set overtog alt, der syntes ægte, på den basdruknede ‘Take Care’ (minus Drake) og den Calvin Harris-producerede EDM-banger ‘We Found Love’, mistede Rihanna fuldkommen fokus gennem den næste håndfuld numre og forsvandt et sted mellem sexede dansetrin og festlefleri. Dog da al vokal-tvivl var højest, tog hun massivt til genmæle på ‘FourFiveSeconds’, hvor hun gjorde sin backing-vokal slemt til skamme med charmerende facetter.
Det, der ubestridt gjorde hele cirkusshowet oplevelsen værd, var, når Rihanna – i kød, blod, sjæl og forskellige slags kåber – momentvis skinnede igennem som den uspolerede, oprigtige stjerne, hun nu engang synes at være. Når hun med overlegent overskud favnede hele sit publikum, eller når hun fik hele showet af dansende, små glitter-djævle og stadion-fræsende medspillere til at gå op i en fornøjelig, symbiotisk enhed. Når man kunne mærke, hun ganske enkelt nød det, hun laver.
Det kan godt være, jeg bare er let at blænde, men til trods for en middelmådig omgang hit-leflen var der uden tvivl øjeblikke, hvor hun shinede ganske goddamn bright, som kun en ægte stjerne kan gøre det.
Læs også: Street style: Rihanna besøgte Refshaleøen