1. Velvet Volume
Den danske trios gode liverygte var kommet dem i forkøbet, da de indtog Trailerparks største scene først på aftenen og kunne se et talstærkt publikum i øjnene. Hvad der ventede os, var en tour de force ud i vital, riffbaseret rock’n’roll med en god balance imellem fængende hooks og flænsende instrumentale passager.
Og skønt man var troppet selvsikkert op i sine sorte, hullede jeans og tunge Dr. Martens-sko, fik de tre søstre hurtigt én til at føle sig som den mest musegrå plain Jane, som de overlegent lækre og overlegent velspillende satte strøm til sange som ‘Honey’ og ‘Runnin’ Wild’, imens de lange lokker indrammede skiftevis brede smil og koncentrerede, men uimponerede miner.
2. Exec
Troels Abrahamsens soloshow var bestemt ikke et højdepunkt i festlig forstand, som han sad dér bag sit nyfundne foretrukne instrument, klaveret, og sendte den ene afdæmpede, analoge ballade efter den anden af sted fra Royal-scenens kant. Men fra han lidt småfebrilsk placerede hænderne på tangenterne og åbnede munden for første gang, sugede han os ind i et sørgmodigt og næsten spøgelsesagtigt parallelunivers med en sådan kraft, at det støvede sollys i remisen fortog sig.
Som Exec udforsker Abrahamsen helt nye kunstneriske stier, og han gør det med en søgende og sårbar nysgerrighed og en dyb, skælvende røst, der er svær at eksekvere, men ikke desto mindre lyder særdeles overbevisende. Tilsat de melankolske melodier manede koncerten til eftertænksomhed i en sådan grad, at undertegnede og min +1 mærkede en god tuder presse sig på, imens der blev danset op ad dj-pulten uden for. På Trailerpark har der igennem årene været plads til disse mere afdæmpede musikoplevelser midt i festen – tak for det.
3. Jærv
Bag aliasset Jærv gemmer sig danske Amanda Glindvad, der sidste år debuterede med sangen ‘Falder’ og i foråret fulgte op med ep’en ‘Dit hav’. Jærv fik æren af at åbne Soundvenue-scenen en halv time efter, at Trailerpark havde slået dørene op, og fremmødet var derefter, men ikke desto mindre leverede den karismatiske sangerinde et skud krystalklar, dansksproget electropop, der gik lige i fødderne og i det dér mystiske hjørne af hjernen, hvor god popmusik lagrer sig.
Det er efterhånden ekstremt svært at levere noget virkelig originalt inden for denne genre, men Jærv har både gode melodier og en ubesværet, herligt dyb vokal, som her virkelig kom til sin ret. ‘Konkylielyd’ stod ud med sit hvinende synthtema, mens ‘I staver’ demonstrerede sangerindens sans for spændende melodiske forløb, og med en både selvsikker og taknemmelig fremtoning gav hun appetit på mere.
Læs også: Street style: Publikum tager afsked med Trailerpark Festival med stil