Craig David spiller natkoncert i København med sit TS5-projekt

Craig David spiller natkoncert i København med sit TS5-projekt

En mand og en pult. Med sit TS5-projekt har Craig David revitaliseret sin karriere, og nu lægger briten vejen forbi Store Vega den 29. oktober til en natkoncert.

Med TS5 agerer David både sanger, rapper, mixer og live-musiker, og under showet kan han således mikse dj-set og koncert sammen til en pærevælling af hits og nye samarbejder.

Koncerten starter kl. 01.00, og samme aften spiller Phlake i Store Vega. Hvis man køber billet til begge koncerter kan man få udleveret et armbånd, så man kan blive hængende i Vega til et all night r’n’b-extravaganza.

Billetsalget starter den 11. august.

Craig David (UK) – natkoncert
29. oktober, kl. 01.00
Store Vega
Billetpris: 330 kr.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af