Måske du var en af de heldige, der oplevede The Internet i et totalt udsolgt Pumpehuset i onsdags – eller måske du bare er en af dem, der må give op og erklære sig forført, hver gang gruppens sangerinde kærligt crooner sin lytter varm om hjertet og blød i knæene.
Den Odd Future-affødte neosoul-gruppe har nemlig et overvældende stærkt kort på hånden i form af sanger og producer Sydney Bennett aka. Syd tha Kyd. Et kort, som også trumfer, når det udspiller sig solo. Dette kan høres i dag, hvor Syd har sluppet det soulfulde solonummer ‘Amazing’.
‘Amazing’ (hvis titel er et udmærket pejlemærke for dets indhold) er produceret af Dornik, der tidligere har arbejdet med blandt andre Jessie Ware. Lyt med herunder.
Læs også: Drake og Gucci Mane pønser på fælles-ep