Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Tidligere i år udgav r’n’b-crooneren Node sine første udspil ’Alene’, ‘Indre by’ og tilmed et titelnummer til den danske kortfilm ’Blot et minde’. Node står dog stadig som et forholdsvis ubeskrevet blad i det danske musiklandskab, men det forsøger han ihærdigt at lave om på med sit spritnye track ’Zebah’, som vi nu har premiere på.
Tracket gæstes af barndomsvennen Gilli, og det er derfor heller ikke overraskende at høre sangens afropop-lyd i mikstur med de arabiske referencer, som både Gilli og Sivas har prøvet sig af med til stor succes.
’Zebah’ handler om at gå sin egen vej og komme væk fra tvistepunkter og indre dæmoner uden at lade sig diktere. Videoen er skudt i italienske Napoli, og nummeret løber forud for en kommende ep.