I juli scorede Sia sin første Billboard-førsteplads med ‘Cheap Thrills’, og nu lader det til, at hun snildt kunne lægge op til at gentage successen. Den australske sangerinde har nemlig endnu engang udgivet en single med solidt hitpotentiale – denne gang har den sågar også selveste Kendrick Lamar med på et par linjer.
Den nye single hedder ‘The Greatest’ og er netop udkommet i selskab af endnu en gruopvækkende, dramatisk koreograferet video med Maddie Ziegler (aka. det maniske dansebarn fra både ‘Chandelier’, ‘Elastic Heart’, ‘Big Girls Cry’ og ‘Cheap Thrills’). Desværre er Kendricks vers udeladt i videoversionen, hvorfor man med fordel kan tjekke begge versionerne ud.
Sidst vi fik et album fra Sia var i januar, da hun udgav ‘This is Acting’.
Læs også: Wanted: Hvem er Francis, der laver musik med Chance, Franck Ocean og Bon Iver?