Anderson .Paak holder frikvarter på NxWorries’ herlige debutalbum
Han får det hele til at se så ubesværet ud, men Anderson .Paak er i frygtindgydende form. Den slags form, hvor selv et hyggeprojekt med en halvukendt producer fortjener at blive imødeset med tilbageholdt åndedræt. Sådan er det, når man på kun godt et år har trukket bukserne af hiphoppen med en ny lyd, en ny attitude, mesterværket ’Malibu’, et utal af glimrende gæsteoptrædener og en vitaliserende verdensturné.
NxWorries er .Paaks pusterum med produceren Knxwledge. Indspillet i de to herrers frikvarterer og på friaftener, hvilket særligt .Paak ser som anledning til at lade modenheden ligge hjemme. Farvel til refleksioner om forhold og familie, goddag til en gudsbenådet player og plattenslager.
Niveauet bliver lagt med linjer som »Don’t want your heart, don’t want your love/ I want the head, I want the tongue« på singlen ’Lyk Dis’, og derfra udfolder .Paak sit særdeles afslappede forhold til kvinder og seksuelle relationer, der kulminerer på små perler som ’Jodi’ og ’Sidepiece’. Det er ikke for de sarte, og lyrisk er ambitionsniveauet langt under ’Malibu’, men det er svært ikke at lade sig forføre af .Paaks storflirtende indpakning med gospelharmonier, ’yes lord!’-råb og lumre grynt. Særligt fordi ironien aldrig er ude af syne.
.Paak er den tykke og klistrede karamelsauce, der bliver hældt udover Knxwledges snacksize-beats i rigelige mængder. Han er stjernen i ternet suit og solbriller, mens Knxwledge er den tavse arkitekt, der tegner albummets grundstrukturer med slet skjulte kærlighedserklæringer til Madlibs finurlige loops og J Dillas snublende trommespor.
Nøjagtigt som de to ovennævnte mestres tilgang til albumformatet udforsker ‘Yes Lawd! ikke den fuldbyrdede sangskrivning, men arbejder med et fletværk af små tracks, indskudte ideer og musikalske vignetter, der sjældent varer mere end et par minutter. Anderson .Paak dekorerer Knxwledges musik med sin sexede vokal, men har ikke travlt med at kapre rampelyset og gøre det til sine sange. Konsekvensen er et album, der flyder af sted som et uformelt mixtape i et tempo, man både kan ryge fede og have sex til.
Undervejs er der fabelagtige momenter som den åbnende triumffanfare ’Livvin’, streetsoul på ’Best One’, og ’Get Bigger/ Do U Luv’, hvor .Paak folder sig ud som historiefortæller. Og selvfølgelig også signaturen ’Suede’, der allerede føles som en klassiker. Men overordnet er det ikke afgørende, hvor det ene nummer slutter og det andet starter. Det er i sin uhøjtidelige, men formidabelt veludførte helhed, at ’Yes Lawd!’ for alvor vinder.
Kort sagt:
Anderson .Paak sender de seriøse tekster på orlov og fejrer i stedet tilværelsen som trussetyv og shit-talker par excellence på sideprojektet med produceren Knxwledge, der udstikker retningen for pladen med en pose snørklede hiphopbeats. Det er herligt uhøjtideligt.
Læs også: Anderson .Paak lægger nyt talkshow ned – på scenen, på dansegulvet og bag trommerne