Heartland Festival har vokseværk, og til næste år vil festivalen strække sig over tre dage frem for to.
Portene ved Egeskov Slot åbner nu allerede fredag kl. 16.00, og en time efter starter musikprogrammet så i festivalens Highland-område. Her vil musikken spille hele aftenen, og festivalen har i samme ombæring afsløret Alex Vargas som første kunstner til fredagsprogrammet.
I så fald må man forvente, at musikprogrammet vokser en smule sammenlignet med jomfrurejsen i år, og Heartland Festival er da også i fuld gang med at sammenstykke en stærk pakke af kunstnere – senest satte de Miguel, Cat Power, Flying Lotus og Francis and the Lights på programmet.
Heartland Festival
2.-4. juni
Egeskov Slot
Billetpris: 1.250 kr (et begrænset antal endagsbilletter sættes til salg i 2017)