Så kom den første dårlige musiknyhed i 2017. Bon Iver har desværre aflyst hele deres europæiske turné, hvilket også indbefatter Justin Vernon og co.’s to dansker koncerter i Den Grå Hal den 2. og 3. februar.
Årsagen er ifølge en pressemeddelelse ‘personlige årsager’, og ingen af koncerterne vil på nuværende tidspunkt blive programsat påny. Alle billetter bliver refunderet.
Bandet udtaler via pressemeddelelsen: »Vi beklager dybt over for vores fans. Vi vender tilbage«.
Turnéen skulle være startet den 22. januar i Paris og sluttet i London den 20. februar.
Bon Iver blev i går annonceret til årets Coachella-festival i USA til april, så man må klynge sig til håbet om, at bandet lægger vejen forbi en af de danske festivaler i stedet.
Vi kårede Bon Ivers ’22, A Million’ til det ottendebedste album i 2016.
Læs også: Årets bedste udenlandske album: Top 10-1