Father John Misty revser USA og Trump på fremragende ny single – hør ‘Pure Comedy’

Father John Misty indledte sin forrige albumcyklus med den herligt sarkastiske ‘Bored in the USA’, og nu er han her altså igen. Klar til at revse det USA, som han så åbenlyst har et meget ironisk forhold til.

Den nye single hedder ‘Pure Comedy’, og her går Josh Tillman blandt andet i flæsket på religion og selvfølgelig Trump. Det hele er én stor komedie…

Musikvideoen byder på animerede dele, men har også ægte billeder af Obama, Kanye og netop Trump. Disse linjer lyder, mens Trumps orange frisure pryder skærmen:

»Where did they find these goons they elected to rule them / what makes these clowns they idolise so remarkable«. Ja, det er ikke meget, der er overladt til fantasien. Det hele serveres over en balladeagtig bund af klaver, og så går der endda saxofon i den mod slutningen.

Ifølge Stereogum har en Reddit-bruger (via Shazam og lidt internetfærdigheder) hertil fundet frem til, at et nyt album med titlen ‘Pure Comedy’ skulle udkomme 31. marts.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af