Premiere: Danske Code Walk udgiver endelig debutsingle – hør den trippende ‘Guess What’ med Smerz

Premiere: Danske Code Walk udgiver endelig debutsingle – hør den trippende ‘Guess What’ med Smerz
Foto: Stephanie Stål

Vi var ret glade for Code Walk, da vi for præcis et år siden oplevede dem til Vegas Udvalgte. Den elektroniske duo udgav dog ikke en eneste single i hele 2016, og først nu er makkerparret Søren Gregersen og Jesper Nørbæk klar med deres debutsingle ‘Guess What’.

‘Guess What’ bliver udgivet på duoens eget pladeselskab F12, og den trippende singles ringlende percussion og hoppende baslinjer (som helt sikkert kommer endnu mere til deres ret i en live-setting) ledsages er Smerz-pigernes køligt leverede vokaler.

Til Vegas Udvalgte sidste år havde Code Walk besøg af flere forskellige gæster (blandt andet Felix De Luca og Chinahs Fine Glindvad), men duoens kommende debut-ep kommer primært til at bestå af instrumentale kompositioner. Makkerparret har spillet et hav af koncerter og dj-sets i løbet af 2016 (fra Distortion til Musik I Lejet), og den intense live-erfaring har helt sikkert sporet dem ind på den stil, som de nu kommer til at føre ud i livet.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af