Top Tracks: Hør ugens 10 bedste nye sange

Fra dansk pop til amerikansk tyggegummi-trap – vi har samlet den forgangne uges allerstærkeste tracks ét sted.
Top Tracks: Hør ugens 10 bedste nye sange
Saint Cava. (Foto: Olivia Rohde)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Sjæl I Flammer ‘Cowboyperioden’

Der er kommet mere raffineret og følsom pop fra det danske musikkollektiv Vellness Plader i denne uge. Denne gang fra duoen Sjæl I Flammer, som på ‘Cowboyperioden’ mestrer at forene et par bløde keyboardtoner og en plukket guitar med en bar (og meget dyb) vokal. Resultatet er særegen pop, der både indeholder et hav af hyldestreferencer og nye dekonstruerede strukturer.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. EaggerStunn ‘Bræk din nak’

100-året for salget af Dansk Vestindien har fået dancehall-duoen EaggerStunn på banen med et utroligt velskrevet politisk opråb. ‘Bræk din nak’ er både en kærkommen påmindelse om vores historiske fortid og en raffineret kommentar til den nuværende politiske situation. Det er komponeret over en solid basbund, mens et inciterende strygertema lægger sig bag budskabet – og nå ja, så bør den ses med musikvideo.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Arcade Fire feat. Mavis Staples ‘I Give You Power’

Arcade Fire udgav torsdag aften deres nye single og kan dermed slutte sig til koret af kunstnere, som har sluppet musik i forbindelse med Trumps indsættelse. ‘I Give You Power’ er heller ikke uden politisk budskab, hvor et mørkt, elektronisk soul-fundament sætter rammen for, at den 77-årige gospelsangerinde og menneskerettighedsaktivist Mavis Staples kan synge »I give you power – over me«.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Saint Cava ‘No One’s God’

Saint Cava holdt skrivepause i 2016, men i denne uge vendte den danske duo endelig tilbage med deres dystert-sensuelle univers af knugende r’n’b.


Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Code Walk feat. Smerz ‘Guess What’

Den danske, elektroniske duo Code Walk har endelig givet lyd fra sig i form af debutsinglen ‘Guess What’, efter vi stiftede bekendtskab med dem for et helt år siden til Vegas Udvalgte. Men det var ventetiden værd, og singlen er med sin trippede percussion og hoppende baslinje kærkommen i mørke januar. Når der så bliver drysset lidt af Smerz-pigernes kølige stemmer oveni, så kommer det for alvor op at ringe.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Maggie Rogers ‘On + Off’

Talentfulde Maggie Rogers bliver ved med at smide veldrejede popnumre af sig og er nu klar med tredje single i rækken. Nummeret hedder ‘On + Off’ og lægger sig i fin forlængelse af de tidligere singler ‘Alaska’ og ‘Dog Years’ – alle forener de Maggies folkbaggrund med bløde, elektroniske beats, som forvandles til yderst dansable tracks.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Soon ‘Used To’

I mandags udgav Soon fra vores danske Breakin’ Sound 2017-liste deres bare anden single, og ‘Used To’ bevæger sig i et univers af længselsfuld og natteråget r’n’b, hvor August Møller Foghs vokal lægger sig over en bund af intime vokalsamples, bløde trommespor og småkække guitarlinjer.


8. AV AV AV ‘Habitat’

Eloq, Unkwon og DJ Er Du Dum Eller Hvad arbejder sig hen mod deres næste ep, og ‘Habitat’ er endnu en solid forsmag af drypstenshule-electro med smæk for skillingen.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. Kodie Shane ‘Big Trouble Little Jupiter’

Har du endnu ikke forelsket dig i Kodie Shane fra vores internationale Breakin’ Sound-liste, så kan du begynde her. Rapperens nye mixtape indeholder masser af perler fra hendes tyggegummi-melankolske hiphop-univers.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

10. Jamie Kamara ‘Afgang/Ankomst’

Danijel Drux fra Droz Daily Steezin er kurator på den næste omgang Red Bull Sound Select, og af dansk talent har han valgt Jamie Kamara, der på ‘Afgang / Ankomst’ viser flair for en ret gennemproduceret omgang sang-rap med masser af følelser.

Følg Soundvenues Top Tracks-playliste via Spotify HER.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af