Distortion afslører 16 nye navne til årets program

Distortion afslører 16 nye navne til årets program
Riff Raff.

I sidste uge blev der teaset, men nu er Distortion klar med den første store musikpakke til sommerens festival. Det drejer sig om 16 nye navne – hovedsageligt til Distortion Ø med et par afstikkere til Distortion Club-arrangementerne.

Det drejer sig blandt andet om den excentriske (okay, kugleskøre) amerikanske rapper Riff Raff, som sammen med DJ Afterthought giver Distortion Club-koncert på Rust torsdag den 1. juni. Med i baggagen har Riff Raff aka Jody Highroller sidste års ‘Peach Panther’-album.

Hertil kan man blandt andet glæde sig til den britiske producer Mura Masa, r’n’b-talentet Abra fra Awful Records og et live-set fra tyske Extravelt. Abra, Soleima og Tommy Genesis spiller på Red Bull Music Academy-scenen, som altså også er den første Distortion Ø-scene til at blive afsløret.

Se det nuværende program forneden – Omar Souleyman, Tale Of Us og Mike Skinner & Murkage var annonceret i forvejen.

Og husk: Du kan stadig ansøge om at blive street host til årets gadefester på Nørrebro og Vesterbro – fristen er 1. marts.

Distortion Ø: Fredag
Mura Masa
Tale Of Us
Omar Souleyman
Max Cooper
Abra
Ena Cosovic
Tobi Tastic
Schlomniwatz

Distortion Ø: Lørdag
Ben Böhmer
Acud
Mononoid
Extrawelt
Maceo Plex
What So Not
Soleima
Tommy Genesis
Denis Horvat

Distortion Club
Mike Skinner & Murkage pres. Tonga – Rust, 31. maj
Riff Raff feat. DJ Afterthought – Rust, 1. juni

Læs også: Distortion afslører planerne for 2017 – inkl. årets første musiknavn

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af