Distortion afslører planerne for 2017 – inkl. årets første musiknavn

Distortion afslører planerne for 2017 – inkl. årets første musiknavn
Foto: Marcus Andreassen/Soundvenue

Er du klar til Distortion? Lidt tidligt at svare på måske, men nu afslører festivalens deres planer for 2017. Det er – i hvert fald på nuværende tidspunkt –  meget det samme festformat som i 2016.

Onsdag og torsdag byder på gadefester på Nørrebro og Vesterbro (hvor street hosts bestemmer musikken), mens fredag og lørdag byder på Distortion Ø inklusiv Final Party, hvor Distortion selv serverer musik fra ind- og udland.

Onsdag, torsdag og fredag er der Distortion Club rundt omkring på udvalgte klubber i København, hvor festen fortsætter efter gadevanviddet og Distortion Ø’s første dag.

Årets første musiknavn er også klar, og The Streets-bagmanden Mike Skinner er booket ind til Distortion Club på Rust den 31. maj. Flere navne til programmet følger i slutningen af februar.

Ifølge Distortion kommer 2017 desuden til at byde på en række tiltag, som »er starten på en fremadsigtet plan, som i højere grad binder Distortion-ugen sammen i én samlet festival«. Det indebærer blandt andet et nyt ‘Street Party Area’ for alle Distortions armbåndskøbere under gadefesterne.

Distortion 2017

31. maj: Gadefest på Nørrebro (kl. 16-22) + Distortion Club
1. juni: Gadefest på Vesterbro (kl. 16-22) + Distortion Club
2. juni: Distortion Ø, Refshaleøen (kl 16-02) + Distortion Club
3. juni: Distortion Ø – Final Party, Refshaleøen (kl. 18-06)
4. juni: Søndagshygge

Distortion laver igen i år campingområde på Refshaleøen – en lang række forskellige billetter er til salg HER. Gadearmbåndet koster 100 kr., Distortion Ø-armbånd 450 kr., mens Distortion Week-armbåndet giver adgang til alt hele ugen for 650 kr.

Læs også: Distortion-diskussion: »Er gadefesten den frække lillebror, som nu har ramt en ustyrlig pubertet?«

Dist

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af