En måned i Det Hvide Hus: De 12 bedste anti-Trump-sange

I dag er det en måned siden, at Donald Trump satte sig i stolen i det ovale værelse. Med andre ord: Vi er igennem den første måned i de næste fire år, og stemmerne imod USA’s 45. præsident er bestemt ikke blevet lavere i løbet af de seneste 30 dage.

Hos mange musikere får indignationen frit løb gennem musikken, og man kan på den måde sige, at Trump har fungeret som en slags kreativ katalysator – hvis man endelig skal prøve at sige noget positivt. Anti-Trump-sangene tog allerede fart under valgkampen, hvor det efterhånden begyndte at gå op for de fleste, at Trump kunne gå hen og blive en realitet i det politiske landskab.

Således er der allerede nu skabt en hel masse protestsange mod Trump fra en lang række kunstnere fra alle hjørner af musikbranchen – både før og efter stemmerne blev talt op. De går fra det spiddende til det observerende til det mere satirisk kommenterende og alt derimellem.

Nogle er direkte, andre er mere subtile, og naturligvis er nogle af dem også mere vellykkede end andre. Her har vi samlet vores bud på de hidtil bedste Anti-Trump-sange, som skiller sig ud fra mængden.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Death Cab For Cutie ‘Million Dollar Loan’

Death Cab For Cutie var allerede under selve valgkampen ude med denne kølige kommentar. Sangen blev fremsat i kølvandet på Trumps kampagneforsøg på at fremstille sig som en ‘self-made man’, der dog havde skudt karrieren i gang med ‘et lille lån’ på en million dollars fra far Trump. Nogle gange fungerer protester bedst, når de ikke råbes, og Death Cab for Cutie får her leveret pointen med afslappet ironisk klarhed.

»Nobody makes it on their own / without a million dollar loan«.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. YG ‘FDT’

I den helt anden ende af skalaen finder vi rapperne YG og Nipsey Hussle, der ikke er interesserede i at spilde tiden med at pakke budskabet ind. ‘FDT (Fuck Donald Trump)’ lægger derfor ingen ironiske fingre imellem, og sangen er i lige så høj grad en opfordring til forandring og forsamling, som den er en konstatering af situationens absurditet. Og så er den fremført af repræsentanter for en samfundsgruppe, som får lov at føle uretfærdigheden på egen krop. ‘FDT’ kom frem under valgkampen, og der blev endda lavet en ‘Part 2’ med Macklemore og G-Eazy i håbet om at få vælgere over på den anden side.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. US Elevator ‘Old Man Trump’

‘Old Man Trump’ trækker tråde helt tilbage til protestsangens storhedstid i 60’erne, da selve teksten er skrevet af folksangeren Woodie Guthrie – en tekst, som han aldrig selv fik sat musik til, men som er baseret på Guthries egne racistiske oplevelser med Donald Trumps far, Fred Trump.

Det er interessant, hvor overraskende godt teksten passer på vor tids situation, og sangen bliver på den måde i sig selv et sigende eksempel på Trumps ophav såvel som et eksempel på, hvor lidt, der er sket siden da. Selv om US Elevators’ melodi måske ikke er den største genistreg, der nogensinde er begået…


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. clipping. ‘Fat Fingers’

Der er noget særligt forløsende ved en kunstner, der sætter ord på ulmende frustrationer – især hvis vedkommende formår at gøre det bedre, end man selv kan forestille sig. Og her kommer rapgruppen clipping.’s ‘Fat Fingers’ ind i billedet, der med svirpende hast får givet liv til al den trash-talk, som du gerne selv havde fremført.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Franz Ferdinand ‘Demagogue’

Det er ikke kun inden for USA’s egne grænser, at musikerne er kommet op af stolene. Skotske Franz Ferdinand er ikke nødvendigvis kendt for deres politiske brod, men Alex Kapranos og co. sigtede direkte efter Trump på ‘Demagogue’. Retorikken ligger ikke på den lade side, og alvoren får lov at præge udtrykket trods den distancerede, ironiske overflade.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. A Tribe Called Quest ‘We the People…’

A Tribe Called Quest præsenterer en kritik, der ikke kører direkte på Trump som person, men i højere grad den politik, han fører og repræsenterer. Her fører hiphop-gruppen åbningsordene fra USA’s forfatning sammen med en tekst om lighed, diskrimination og trusler om udvisning, og temaet blev yderligeret understreget i deres optræden ved årets Grammy Awards, hvor nummeret blev tilegnet en vis ‘Agent Orange’ (hint: Trump), og knyttede næver blev kastet i vejret. Således blev det rimeligt direkte alligevel.


Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Fiona Apple ‘Tiny Hands’

Fiona Apple har ikke været den mest aktive kunstner, siden hun slog igennem tilbage i 90’erne. Men den nye præsident var åbenbart dét, der skulle til for at få hende ud af busken og skabe denne ’march-hymne’ til kvindeprotesterne i Washington, der fandt sted den 21. januar – dagen efter Trumps indsættelse. ‘Tiny Hands’ er en enkel og effektiv kampsang med fed streg under de foruroligende realiteter ved den nyudnævnte leder.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. Joey Bada$$ ‘Land of the Free’

Denne politiske single er en af de mere rolige numre i sin kategori på trods af den alvorlige tekst. Med referencer til den afrikansk-amerikanske historie og kritik af nutidens racerelaterede problematikker, teasede Joey Bada$$ ikke bare denne single på den officielle Martin Luther King-dag, men lod den officielt udkomme den 20. januar, da Trump blev indsat som præsident. Trump bliver kun nævnt en enkelt gang, men få skulle nu være i tvivl om budskabet. På coveret har Bada$$ desuden iført sig en hættetrøje med sloganet ‘Make America suck again’. Sådan.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. Father John Misty ‘Pure Comedy’

Father John Misty lader til at være dybt berørt af de politiske omvæltninger, som har fundet sted de seneste år – ikke bare i USA, men i verden generelt. ‘Pure Comedy’ er derfor rettet mod de mange ironiske elementer ved menneskets skrøbelige tilværelse, og temaet bliver et springbræt for en kommentar til konkrete, aktuelle problematikker – musikvideoen viser blandt andet optagelser af Trump med ordene »where did they find these goons they elected to rule us«, bare så ingen er i tvivl. Father John Misty har udtalt, at sangen blev skrevet allerede i 2015, men blev passende udgivet kort efter Trumps indsættelse.


Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

10. Mike Dean ‘Grab ‘Em By the Pussy’

Producer Mike Dean er bedst kendt for sine produktioner for kunstnere som Kanye West, Beyoncé og Frank Ocean, men Trump har altså affødt dette nummer fra produceren. Et nummer, der formentlig deler vandene og i hvert fald skiller sig ud fra de andre tracks på denne liste.

Det er frygteligt og komisk på én gang – tag et par samples af præsidentens udtalelser om, hvad du kan gøre ved kvinder, og miks det så med små pigestemmer fra USA Freedom Girls’ ‘Trump Jam’. Resultatet er mildest talt foruroligende og lyder samtidig som noget, du kunne få en solid work out ud af i træningscenteret. Om lidt har du den på hjernen – det var så lidt.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

11. DJ Shadow feat. Run the Jewels ‘Nobody Speak’

DJ Shadow og Run the Jewels har i samarbejde leveret denne temmelig brutale og politisk ladede sag, der skal ses som en skarp kommentar til, hvad der sker, hvis vi giver efter for barbariske tendenser. Vi anbefaler, at man ser den med video og selvfølgelig lægger mærke til den Trump-spiddende kommentar »Flame your crew quicker than Trump fucks his youngest« – der selvfølgelig er inspireret af Trumps udtalelser om sin egen datter.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

12. Swet Shop Boys ‘T5’

Drengene fra Swet Shop Boys ligner præcis dem, som Trump gerne vil forbyde at rejse ind i landet. Især britisk-pakistanske Riz Ahmed, som udgør den ene del af gruppen, har på grund af sit udseende og sit muslimsk-klingende navn måtte stå til mål for utallige problemer i lufthavne, såvel som altid at blive castet i rollen som enten jihadist eller taxachauffør i starten af sin sideløbende skuespillerkarriere. Singlen er derfor et slag mod muslimsk raceprofilering, som både langer ud efter Ahmeds eget hjemland i forhold til Brexit og Trumps tiltag i USA.

»Trump want my exit, but if he press a red button / to watch Netflix, bruv, I’m on«.

Læs også: Tv-serie om Trump er undervejs – »det hotteste manuskript i Hollywood«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af