Grammy: George Michael-hyldest skulle oprindeligt have været med Adele, Beyoncé og Rihanna

Det var en tydelig rørt Adele, som stod bag den intense George Michael-hyldest under søndagens Grammy Awards. Men nye informationer er kommet frem om, at der oprindeligt var nogle andre planer for, hvordan den afdøde musiker skulle hædres.

Tilsyneladende var ideen, at Adele, Beyoncé, Rihanna og værten James Corden skulle have fremført et samlet mash-up af Michaels største numre – herunder ‘Freedom’ og ‘One More Try’. Det fortæller showets producer Ken Ehrlich til Billboard.

Ideen var fremlagt af George Michaels egen manager Michael Lipmann, men blev droppet igen, da det blev klart, hvor passioneret Adele var omkring sit bidrag. Adele, der selv er brite, havde ikke blot et særligt forhold til George Michaels musik, men Michaels egen familie havde ifølge hende selv specifikt ønsket, at hun skulle stå for hyldesten.

Ken Ehrlich bekræfter denne beslutning: »Drømmen var Adele – vi var nødt til at gøre det rigtigt«.

Selv om et George Michael-mash-up fra tidens allerstørste sangerinder unægteligt lyder tiltalende, så blev det færdige resultat med Adele en utrolig hengiven og oprigtig kærlighedserklæring – endda trods et par startproblemer.

Se eller gense Adeles hyldest til George Michael nederst.

Se hele vores dækning af Grammy Awards HER.

Læs også: Bruno Mars leverer fænomenal Prince-hyldest ved Grammy Awards

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af