Hør Beyoncé og Jay Z i fælles front på DJ Khaleds nye single, ‘Shining’

DJ Khaled er en af hiphoppens mest enigmatiske karakterer, der udover at være et omvandrende meme har klatret op af successtigen ved at være gode venner med alt og alle. Der er lavet flere artikler om, hvad det egentlig er, han kan. Og hvad det egentlig er, han laver på sine udgivelser – sådan helt praktisk – udover at promovere sit eget navn.

De gode venner kan man dog ikke komme udenom, og på den nye single ‘Shining’ har Khaled besøg af både Jay Z og Beyoncé – dét er ikke noget, man ser tit. Seneste single med begge ægteparter var ‘Part II (On the Run)’ fra Jay Z’s ‘Magna Carta Holy Grail’ fra 2014.

Coveret forestiller Khaleds nyligt fødte søn Asahd Tuck Khaled, og singlen blev sluppet løs umiddelbart efter nattens Grammy-uddeling, hvor Beyoncé tog to priser med hjem.

Men hey: Bare fordi Khaled har to af populærmusikkens mest eftersøgte stemmer med på ét og samme track, så afholder det ham ikke fra at starte ud med at råbe »DJ KHALED!« udover det hele.

Læs også: Gåsehud: Se Beyoncés ikoniske optræden til Grammy Awards

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af