Lord Siva fester på ‘3. dag’ – hør den nye single

De fleste kan godt lide at feste. Nogle mere end andre. Den famøse ‘tredjedag’ er kun for de mest drikfældige, og alle os almindelige mennesker med almindelige jobs har sjældent mulighed for at vende bunden i vejret på flasken tre dage i streg. Men det har Lord Siva, og tricolore-festen er omdrejningspunkt på sangerens nye single ‘3. dag’.

»Vi fester fandeme meget i den her verden, og det bliver vildere og vildere. Ret ofte siger jeg efterhånden til mig selv: ‘Jeg skal ikke ud og drikke, jeg skal ikke ud i aften’, og så er det alligevel lige så sjovt på andendagen som på førstedagen… Men så på tredjedagen, når jeg har holdt mig vågen i mere end et par døgn, så er det ikke sjovt længere. Så ville jeg gerne have haft en, der holdt mig hjemme. Det er også det, sangen handler om«, fortæller Lord Siva.

Singlen er produceret af Carl Barsk og er lidt mere hiphop-tung, end hvad man normalt er vant til at høre fra Lord Siva.

Sangerens debutalbum udkommer på en endnu hemmelig dato i marts, hvorefter han drager på en mindre danmarksturné.

Lord Siva – turné:
29/3: Odense, Studenterhus
30/3: Aarhus, Radar
31/3: København, Lille Vega
01/4: Aalborg, Musikkens Hus

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af