Se alle vinderne af årets Brit Awards – Radiohead overset igen-igen

I går aftes var det tid til årets Brit Awards: Den største prisuddeling inden for musik i England. Det hele gik ned i O2-arenaen i London, hvor blandt andre Bruno Mars, Skepta, Stormzy, The 1975 og Robbie Williams optrådte.

I forhold til priserne modtog David Bowie to posthume statuetter: Best British Album og Best British Male Solo Artist. Drake, Beyoncé, A Tribe Called Quest og Adele vandt de internationale priser, mens Rag N’Bone Man blev årets gennembrud.

The 1975 vandt for Best British Group – i sig selv ikke den store overraskelse, vinderens succes taget i betragtning, men sejren markerer hermed Radioheads 16. nominering til en Brit Award uden sejr. Det er vanvittigt. Thom Yorke og co. har været i spil til 16 priser siden 1994, men ikke taget en eneste statuette med hjem.

Altså… ‘Kid A’ tabte i 2002 til Didos ‘No Angel’. ‘In Rainbows’ tabte i 2009 til Duffys ‘Rockferry’. ‘OK Computer’ tabte i 1998 til The Verves ‘Urban Hymns’, hvilket også er slemt, men ikke helt så slemt som de to efterfølgende. Hvad foregår der?

Brit Awards 2017:
Best British Album: David Bowie – ‘Blackstar’
Best International Male: Drake
Best International Female: Beyonce
Best Internatonal Group: A Tribe Called Quest
Best British Video: One Direction – ‘History’
Best British Female Solo Artist: Emeli Sandé
Best British Male Solo Artist: David Bowie
Best British Group: The 1975
Best British Breakthrough Act: Rag N’ Bone Man
Best Single: Little Mix – ‘Shout Out To My Ex’
Global Success Award: Adele
Icon Award: Robbie Williams

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af