Distortion: Red Bull rykker til Vesterbro – se lineuppet til årets gadefest

Distortion: Red Bull rykker til Vesterbro – se lineuppet til årets gadefest
Red Bull Music Academy-scenen på Nørrebro, 2016. (Foto: Helena Lundquist/Red Bull Content Pool)

I 2015 0g 2016 stod Red Bull for nogle af de mest løsslupne Distortion-gadefester, og begge år blev scenen lukket ned før tid, da menneskemængden simpelthen var for massiv – sidste år foregik det på Nørrebrogade, hvor Sivas’ set blev afbrudt efter to numre.

I år rykker energidrikken til Vesterbro, og Red Bull Music Academy har netop afsløret lineuppet til årets gadefest på Litauens Plads den 1. juni.

Øverst på plakaten står en af 00’ernes vigtigste hiphopproducere i form af Madlib, der udover en gigantisk producerdiskografi også har henrykket i duoerne Madvillain (med MF Doom) og Jaylib (med J Dilla).

Hertil er der besøg fra det svenske hiphopkollektiv RMH i form af Cherrie, Silvana Imam og Erik Lundin, mens de hjemlige faner repræsenteres af Bikstok Røgsystem, Simon Dokkedal, Marcus Gordon, Keis Khatib oh Bwoy De Bhajan.

Der er dog flere nyheder i vente senere på ugen: På onsdag offentliggøres alle gadefester på Nørrebro, mens planen for Vesterbro følger efter torsdag.

Læs mere om festen på Facebook HER.

Red Bull Music Academy x Distortion:
Madlib (US)
Bikstok Røgsystem
RMH Sweden feat. Cherrie (SE) Silvana Imam (SE) & Erik Lundin (SE)
Simon Dokkedal (Den Sorte Skole)
Marcus Gordon
Keis Khatib
Bwoy De Bhajan

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af