DJ Er Du Dum Eller Hvad hjælper dig med at overleve Distortion: »Brug aldrig en Puch Maxi som røgmaskine«

Distortion-veteranen Martin Skovbjerg øser ud af sin festivalviden og -erfaring i det seneste videoafsnit af Soundvenue Masterclass.

Som sit maskeklædte dj-alias har Martin Skovbjerg været en inkarneret del af Distortion-vildskaben i mange år og ved derfor, hvad han snakker om, når han guider dig til at blive klar til den københavnske byfest, der starter på onsdag.

For når han siger, at du ikke skal bruge en Puch Maxi som røgmaskine, så er det, fordi han selv har prøvet det. Ligesom han har set folk hoppe på busser og selv været strandet på Distortion Ø. Og så gemmer han måske på noget af et eksperttip.

Hvis du vil se, Martin udvide sit Distortion-cv, så kan du i år fange ham bag pulten som DJ Er Du Dum Eller Hvad til gadefesterne onsdag og torsdag, samt lørdag hvor han spiller i Tekno Tunnel på Distortion Ø. Onsdag spiller han også med AV AV AV-kumpanerne Eloq og Unkwon som HOV HOV HOV til Sigurdsgades gadefest.

Soundvenue Masterclass er præsenteret i samarbejde med Hiper.

Læs også: Distortion: Her er de vildeste gadefester på Nørrebro

Se også vores Soundvenue Masterclass, hvor Magnus Millang lærer dig at spille enarmet:

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af