Troldmanden Nicolas Jaar demonstrerede sin mesterklasse på Roskilde Festival

Der er dem, der er kommet til Roskilde kun for at høre Nicolas Jaar. Og det er der grund til. Den mystiske beatmager fra Brooklyn kan forvandle regn og mørke til væggene i et utilregneligt spøgelses-house. Han er måske samtidens største elektroniske koryfæ, hvilket efter nattens koncert på Apollo kan skrives helt uden forbehold.

Jaar trådte den regnvåde scene an med et ægte og nærværende onemanshow. De tunge åbningssekvenser mundede langsomt, men sikkert ud i ørehængeren ’Swim’. Som Jaar stod der og dasede i sin egen succes, forsvandt de halvklamme omgivelser, og tankerne vandrede straks til tyske Kraftwerk i deres velmagtsdage.

Nicolas Jaar er i sandhed et kraftværk. Hans formfuldendte beats og silkebløde synthflader udgør et minefelt, hvor alle lyttende legemsdele må overgive sig totalt. Selv om troldmanden hurtigt skruede tempoet op, teasede han stadig sanserne med gennemtænkte track-fragmenter, før han igen lod trommerne tale.

Pludseligt og nærmest pralende hev han en skinnende blank saxofon frem og forlængede sin elektroniske fallos med meter. Hans stemme modulerede, skiftevis manipuleret og analogt, op og ned ad de vuggende rytmer; den kapacitet, han besidder, skuffede bestemt ikke, og den elektriske orgasme, der gik igennem publikum efter ’No’ fra sidste års album, ’Sirens’, var af astronomisk størrelse. Ingen tvivl om, at der er fuld plade til kejseren af Roskilde.

Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival