Det lå ikke rigtigt i kortene, at Rasmus Theodor sidste sommer havnede i Rud Aslaks hjemmestudie. Året på Ollerup Musikefterskole på Fyn var gået, uden at de to fyre havde snakket sammen. Imens Rasmus spillede jazz og gik i Brugsen med kæresten, sad Rud alene på sit værelse og lavede beats.
Men Ruds arbejdsomhed havde gjort indtryk på Rasmus, og i dagene efter en fælles tur på Roskilde Festival skruede han et guitarriff sammen hjemme i Odense.
»Senere var jeg til Bisse-koncert i København og skrev til Rud, at jeg var blevet brændt af«, fortæller Rasmus, som på den måde fik inviteret sig selv hjem i kælderstudiet på Frederiksberg. Kemien fejlede intet, og efter et par timer var sangen ‘Barcelona’ en realitet.
»Jeg havde gjort mig nogle tanker om riffet, men ikke, at det var mega fedt. Men så lavede Rud sin magi. Der kom nogle lækre trommer og synthesizere på, og fuck, det lød som et nummer lige pludselig«, fortæller Rasmus.
Sangen er siden strøget til tops på Det Elektriske Barometer, og vennerne rider nu på en bølge af produktivitet som Barselona. På få måneder har de delt tre mixtapes på Soundcloud med en blåøjet, dansksproget lo-fi-pop, der på grænsen imellem ironi og inderlighed dyrker charterrejsens eskapistiske idyl. Tag bare sangtitler som ‘Sand og bare tæer’, ‘Spanske pige’ og ‘Simon Spies’.
»I bund og grund handler teksterne ikke om grisefest. De handler om en eller anden helt kedelig, ulykkelig kærlighed, og det fungerer godt at pakke det ind«, forklarer Rud om konceptet. Han synger og skriver teksterne, mens Rasmus står for det meste af instrumenteringen.
Konceptet er dog ikke blevet en spændetrøje på den ep, som Barselona for tiden arbejder på. Faktisk er lyden blevet mere dyster, fortæller drengene, ikke helt ulig deres koncerter, hvor duoen bliver til en kvintet for at opnå en mere fyldig og rå bandlyd. Det handler om at blande elementer med inspiration fra det genrejonglerende danske DIY-kollektiv Vellness Plader.
»Vi er ikke fem gutter, der står på scenen og bevæger vores underliv. Det handler meget om at kunne gå amok og crowdsurfe – ikke bare være nogle flødedrenge«, forklarer Rasmus. Alligevel er der mange unge piger blandt publikum.
»Sådan er det med den her slags musik. De fem forreste rækker er sådan nogle efterskolepiger – pandehårspiger som vi kalder dem«, siger Rud og fortsætter: »På Rust gik jeg hele koncerten og samlede mod til at skulle hoppe ud og tænkte, fuck, kan de ikke flytte sig. Så spottede jeg alle de store drenge bag pigerne, så jeg måtte bare tage kæmpe tilløb og hoppe helt vildt langt ud«.
Selv om rockstjerneattituderne intet fejler, bliver duoen konstant mindet om deres unge alder. Rud er 16, og Rasmus lige fyldt 18.
»Det er nederen ikke at kunne køre rundt selv til jobs. Vi er lidt afhængige af vores forældre i forhold til transport, men det er også lidt nuttet«, siger Rasmus med et bredt smil.
»Der står 300 mennesker ude foran, og så skal vi gå forbi hen til mors bil med vores gear«, tilføjer Rud.
»Så længe det kun er Rud, der ryger på magasinbillederne, kan jeg stadig få kørekort«, siger Rasmus, der går på HF i Odense.
»Når man lige har spillet koncert, føler man sig som den største stjerne i verden, men så tænker man, du kan ikke droppe ud af skolen, bliv nede på jorden«.
Rud, der bruger al sin tid på musikken ved siden af et forløb på en produktionsskole, indvender: »Det tænker jeg slet ikke. Jeg er en fucking rockstjerne. Man skal tænke i de baner«.
Barselona kan fanges på både Carpark Festival, New Note Festival, Smukfest samt på en mindre danmarksturné til efteråret.
Læs også: Halvårets 10 bedste danske sange – bl.a. Barselona
Læs anmeldelse: Roskilde Festival: Energiske Barselona tændte op under efterskolefolkets sneakersåler