Dansk-britiske RoseGold debuterer med stilsikker r’n’b-single: ‘Mrs. 123’

Dansk-britiske RoseGold debuterer med stilsikker r’n’b-single: ‘Mrs. 123’

RoseGold er et spritnyt navn på den danske hiphop/r’n’b-blok. Duoen består af de dansk-britiske brødre Joshua og Ephraim Duncan, der er opvokset i både Croydon (London) og Kolding, hvor de i sidstnævnte by de senere år har begået sig i hiphop-kollektivet Rose Music.

Duncan-brødrene debuterer i dag med singlen ‘Mrs. 123’: En smooth, smittende balladeleg over en spændende produktion, der med en stemningsfuld r’n’b-palet maler med både stramme hiphop-beats, 00’er-inspirerede pophooks og underspillede reggaeton-rytmer.

Ephraim Duncan udtaler om nummeret: »Mrs. 123 repræsenterer tre piger, som jeg har mødt i mit liv. Deres bedste kvaliteter udgør til sammen min mrs. 123. For mig betyder sangen, at jeg er et sted i mit liv, hvor jeg gerne vil finde mig en sød pige, jeg kan slå mig ned med«.

RoseGold er netop kommet i stald hos Force One Music, der også huser blandt andre Jamaika og Ung Cezar.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af