Ny video fra Beck – se den legendariske redningsaktion i ‘Up All Night’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I går afslørede Beck singlen ‘No Distractions’ fra sit kommende album ‘Colors’, og nu har han udgivet en video til den allerede udgivne single ‘Up All Night’.

‘Up All Night’ er et sprudlende nummer om at blive oppe hele natten med én, man holder af. Videoen er ligeledes sprudlende og har en helt utroligt charmerende storyline om en pige, der henter sin døddrukne kæreste fra en fest.

Den kvindelige hovedrolle er dog iscenesat som en vaskeægte rustningsklædt ridder, der trodser flyvende glas, ølbonger og semiorgier på vej ind til sin udkårne, der allerede har sprittusch-tegninger i ansigtet og tandpasta i håret. Pigen kommer helskindet fra sin redningsaktion og bliver vist nok forvandlet til en sølvfarvet bil? Slutningen kan frit fortolkes.

‘Colors’ er ude den 13. oktober.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af